Villaindbrud endte med røveri

To indbrudstyve blev røvere, da de blev overrasket på fersk gerning af en husejer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En helt almindelig tyveri udviklede sig til et røveri i går eftermiddag.

En husejer overraskede nemlig to indbrudstyve på Maribovej i Nakskov. De var i fuld gang med at stjæle. Da de blev opdaget gik de til angreb på husejeren, og så blev tyveriet til et røveri. Det skriver Folketidende.

De to røvere var ved at forlade ejendommen med to fladskærme og et musikanlæg med højttalere, da ejeren af huset kom hjem. Han forsøgte at afspærre deres flugtvej. Det resulterede i, at røverne tog fat i husejeren og forsøgte at låse ham inde i garagen. Men uden held.

Det lykkedes dog de to mænd at stikke af fra stedet i bil i retning mod Halsted.

Heldigvis fik husejeren noteret flugtbilens nummerplade. Politiet kunne derfor kort efter anholde sønnen til den kvinde, der stod som bilens ejer.

Sønnen er 26-årig og fra Maribo. Han bliver i dag fremstillet i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Politiet har endnu ikke fanget den anden røver. Myndighederne har dog en klar mistanke - og de regner med at anholde ham i løbet af i dag, skriver Folketidende.


Nyhedsoverblik