Video og billeder: Oversvømmelse i Nakskov

Et meget lokalt uvejr i Nakskov udløste oversvømmelser mandag eftermiddag. Se vilde seerbilleder og video her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Himmel og jord stod i ét – og på få minutter faldt der ifølge øjenvidner mellem 35 og 40 millimeter regn.

Det var situationen i Nakskov mandag eftermiddag, hvor en række huse blev ramt af oversvømmelser.

Flere seere fra Nakskov har skrevet til TV2 ØST og undret sig over skybruddet, da de ikke har oplevet større mængder regn i byen. Ifølge DMI er der dog tale om en meget lokalt fænomen, som kan have ramt enkelte gader, mens gader kort derfra er gået fri.

DMI har ingen officielle regn-målinger fra byen – men en række øjenvidner betegner regnvejret som meget intenst.

Ifølge vagtchef Ove Kristoffersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev politiet under uvejret kontaktet, da kloakdæksler blev skudt op fra kloakerne.

Se galleri med de indsendte seerbilleder herover – eller se videoen med vores dækning fra mandag aften herunder.

Se videoen i linket herhttp://www.tv2east.dk/video/2014-05-20/oversvoemmelser-i-nakskov-195


Nyhedsoverblik