Vestenskov-ulykken: Bilister kørte galt på vej på arbejde

Onsdag morgen forulykkede en bil i sammenstødet med en traktor med ladvogn ved Vestenskov på Lolland. En pårørende fortæller her om de dræbte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en 45-årig mand og hans bedste ven, en 54-årig mand, der omkom i ulykken onsdag morgen på Langøvej ved Vestenskov på Lolland.

Det fortæller en nær pårørende til den 45-årige.

Hun ønsker ikke at stå frem med navn af hensyn til mandens barn.

På vej til arbejde

Ulykken skete ved syv-tiden, hvor bilen med de to mænd brød i brand efter at være stødt ind i en traktor med anhænger.

Traktorføreren var en 17-årig ung mand, som slap uskadt fra ulykken.

Hvordan ulykken er sket, er politiet fortsat ved at undersøge. Man mener dog, at den skete, idet traktoren svingede til venstre.

Den vej, den forulykkede personbil kørte på, er ifølge den pårørende den vej, de altid kører, når de skal på arbejde.

Læste om ulykken på nettet

Vedkommende læste om ulykken på Folketidende og TV ØST’s hjemmesider og fik mistanken om, at det var nogen hun kendte.

- Jeg forsøgte så at ringe først til den ene og så til den anden, men begge telefonerne gik på telefonsvarer.

De bange anelser viste sig desværre at holde stik.

Den pårørende fortæller, at selvom hun sørger over tabet af den 45-årige og hans ven, så føler hun også med den 17-årige, der kørte traktoren.

 


Nyhedsoverblik