Vestas er ramt af coronarestriktioner og nedjusterer

Vestas forventer ikke at tjene helt så mange penge som tidligere. Stigende omkostninger spiller ind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vindmøllegiganten Vestas nedjusterer forventningerne til 2021, hvilket blandt andet skyldes coronarestriktioner i flere lande.

Det betyder, at det ikke er muligt at producere og opstille vindmøller i det planlagte omfang og tempo. Vestas er derudover ramt af stigende omkostninger på alt fra stål til transport.

Det oplyser vindmøllegiganten i sit regnskab for andet kvartal.

Vestas' nye forventninger til 2021 er en omsætning på 15,5-16,5 milliarder euro og en overskudsgrad - hvor stor en del af omsætningen, der ender som indtjening - på 5-7 procent.

Læs også
Sparerunde i Vestas rammer Nakskov
Læs også
Sparerunde i Vestas rammer Nakskov

Tidligere var forventningen en omsætningen 16-17 milliarder euro og en overskudsgrad på 6-8 procent.

Ramt på flere fronter

Hos Sydbank forklarer aktieanalysechef Jacob Pedersen, der følger Vestas og vindmøllebranchen tæt, at den danske gigant er påvirket af pandemien på flere fronter.

- Vestas er ramt af, at priserne på alle de materialer, man bruger i produktionen, er kraftigt stigende, og at prisen på transport også er gået markant op. Det er alt sammen afledt af coronapandemien, siger han og fortsætter:

- Samtidig gør coronarestriktioner, at der bliver ved med at være forstyrrelser, og at man ikke kan levere vindmøllerne til den tid, man har lovet kunderne. Det kan for eksempel være, fordi medarbejdere er i coronakarantæne, og at man derfor ikke kan få stillet op som planlagt, forklarer Jacob Pedersen.

Lysere fremtid

Selve resultaterne for andet kvartal viser en smule fremgang. Omsætningen lander på 3,5 milliarder euro, hvilket er på niveau med samme periode sidste år.

Vestas får et overskud på 90 millioner euro, hvilket er en markant forbedring fra sidste år, der viste et minus på 5 millioner euro.

Læs også
Lange ventetider på køreprøver: - Situationen bliver mere og mere kaotisk
Læs også
Lange ventetider på køreprøver: - Situationen bliver mere og mere kaotisk

Samtidig kan Vestas' glæde sig over, at ordrebeholdningen er rekordhøj på 48 milliarder euro.

Ordrebeholdningen er indgåede kontrakter på vindmøller, som endnu ikke er blevet opstillet.


Nyhedsoverblik