Verdenspremiere et tilløbsstykke i Nakskov

MIN HVERDAG: 45 minutters dokumentar om manden bag DKW blev vist forleden ni steder i Danmark - deriblandt Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forleden var der verdenspremiere på en cirka 45 minutters dokumentar om Jørgen Skafte Rasmussen, der blev født i Nakskov i 1878. Han påbegyndte i 1931 produktionen af automobiler - og udviklede forløberen for Audi, nemlig DKW F1.

Det er derfor  med stor glæde, at 150 mennesker var med til verdenspremieren, som foregik ni steder i Danmark - men Nakskov havde KLART flest gæster, skriver Carsten Andersen fra Nakskov i en mail til TV ØST - og tilføjer:

- Manden var imponerende  - hvilket tydeligt fremgik af den ca. 45 minutters dokumentar lavet af Historisk Institut med økonomisk støtte fra Dansk Veteranbil Klub og Kurt Daell (tidl. Daells varehus) og hans firma Harald Nyborg A/S, skriver han.

 

 

Om Jørgen Skafte Rasmussen

For omkring 100 år siden flyttede Jørgen Skafte Rasmussen fra Danmark til Chemnitz, og begyndte at bygge tilbehør til dampmaskiner. I 1921 begyndte han at bygge motorcykler. Otte år senere var hans fabrik, Zschopauer Motorenwerke, verdens største motorcykelfabrik, og han påbegyndte produktionen af automobiler. 1931 stod den første bil klar, den legendære DKW F1. Allerede et år senere blev denne masseproduceret i Audi-værkerne.

Efter 2. Verdenskrig vendte Skafte Rasmussen tilbage til Danmark. Her døde han den 12. August 1964. 


Nyhedsoverblik