Vellykket velkomst til svensk-afrikansk elefant i Knuthenborg Safaripark

Hunelefanten N'yoka støder til flokken af pensionerede elefanter i den lollandske dyrepark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Processen med at lukke den 43-årige pensionerede afrikanske hunelefant N’yoka ud i det nybyggede elefantanlæg i Knuthenborg Safaripark er indtil videre forløbet problemfrit.

Elefanten, der er kommet til Knuthenborg Safaripark fra dyreparken Borås Djurpark i Sverige, blev lukket ud i det 140.000 kvadratmeter store anlæg tidligere fredag.

Her stiftede hun bekendtskab med en af de fire andre elefanter, Ramboline. 

- Først ville de ikke rigtig kigge på hinanden, men så gik de alligevel hen og kiggede på hinanden med 10 meters afstand. Kort tid efter vendte de om og gik hver til sit, og nu står de og spiser. De ved, at de er der, de har styr på hinanden. Der er ingen drama. Det er så fedt, siger Rebekka Fagerlund, kommunikationsmedarbejder hos Knuthenborg Safaripark.

Skal gå sammen i weekenden

N’yoka har opholdt sig i Borås Djurpark siden etårsalderen. Hun har boet i dyreparken med syv andre elefanter, men har forladt det svenske, da hun var blevet utryg ved de andre elefanter.

Hun flyttede til Knuthenborg Safaripark den 22. juni.

N'yoka 1
Læs også
Store flyttedag i Knuthenborg Safaripark - ny elefant flytter ind
N'yoka 1
Læs også
Store flyttedag i Knuthenborg Safaripark - ny elefant flytter ind

Tid er det vigtigste element i integrationen af en ny elefant i en flok, fortæller Rebekka Fagerlund.

- Simpelthen at gøre det i elefantens tempo. De skal introduceres på en sikker måde, så vi undgår, at de støder sammen, og vi har valgt at introducere N’yoka for Ramboline først, da Ramboline holder sig lidt for sig selv.

Ramboline tog flugten

Henover weekenden er det planen, at Ramboline og N’yoka skal gå alene på anlægget. Om natten bliver N’yoka så gelejdet ind i stalden, mens de fire andre elefanter går udenfor.

- Efter weekenden tager vi stilling til, om vi skal lukke resten af flokken ud på sletten, så alle kommer til at gå sammen. Det regner vi selvfølgelig med.

Læs også
Ramboline stak af fra sin indhegning i Knuthenborg Safaripark
Læs også
Ramboline stak af fra sin indhegning i Knuthenborg Safaripark

Hvad gør I, hvis N’yoka ikke kan sammen med de øvrige hunelefanter? Hvis det udvikler sig til et slagsmål?

- Så skal vi finde et andet sted til N’yoka. Hvor det er, ved vi ikke lige på stående fod. Men indtil videre er der intet, der tyder på, at hun ikke kan være på sletten, siger Rebekka Fagerlund. 

Elefantanlægget blev indviet den 30. maj. To dage senere tog Ramboline flugten fra sin indhegning og blev først lokket tilbage efter flere timer. 


Nyhedsoverblik