Unikke filmoptagelser: Soldater og klovne rider rundt og drikker sig beruset i snaps

Tidligere var fastelavn var i høj grad også de voksnes fest. Nu er unikke filmoptagelser, der viser nogle af de gamle traditioner på landet, dukket op på Vestlolland..

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er nogle unikke filmoptagelser fra tiden lige inden 1940'erne og Anden Verdenskrig, der er dukket op på det vestlige Lolland.

I sort/hvide optagelser ses flere unge ryttere udklædt som klovne, skorstensfejere og soldater ride rundt til gårdene i anledning af fastelavn i nærheden af Nakskov.

- Det er første gang, at jeg har set et filmklip af den her tradition på Vestlolland og Nakskovs nærområde. Så det er meget interessant, siger Heidi Pfeffer, arkivleder på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.

quote Sådan samlede man ungdommen og fejrede fastelavn

Heidi Pfeffer, arkivleder på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Det var ifølge hende en udbredt skik på landet, at ungdommen klædte sig ud og red rundt til gårdene i anledning af fastelavn.

- De red rundt til de forskellige gårde og samlede penge ind til en fest, som de holdt for ungdommen. Her var det klovnens opgave at indsamle pengene, og når man var så heldig at få besøg at et fastelavnsoptog, så skulle man beværte dem godt, og det skete typisk med snaps. Derfor kunne sådan et optog foregå i højt humør, efterhånden som optoget kom rundt til de forskellige gårde, siger Heidi Pfeffer.

- Det var en meget udbredt skik, man havde i landbrugssamfundet. Sådan samlede man ungdommen og fejrede fastelavn, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge Heidi Pfeffer stammer optagelserne af fastelavnoptoget formentlig fra slutningen af 1930'erne.
Ifølge Heidi Pfeffer stammer optagelserne af fastelavnoptoget formentlig fra slutningen af 1930'erne. Foto: Adolph Lehm - Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Traditionen er dog ikke særlig for Lolland, da man ifølge Heidi Pfeffer har afholdt den flere steder på landet.

- Det er en tradition, som blev afholdt over hele landet. Men det er klart, at man forskellige steder langt ude på landet eller på småøerne måske har holdt fast i den i længere tid, end man har i de store bysamfund, forklarer hun.

Læs også
Over 200 historiske billeder af gammelt skibsværft udgives i ny bog: - Det er ren nostalgi
Læs også
Over 200 historiske billeder af gammelt skibsværft udgives i ny bog: - Det er ren nostalgi

På optagelserne fra det vestlige Lolland kan man blandt andet se, at rytterne besøger herregården Sæbyholm øst for Nakskov.

- Man kan tydeligt se på optagelserne, at det var koldt, fordi de sidder med hænderne i lommerne, og hestene fryser nok også lidt, siger Heidi Pfeffer.

Artiklen fortsætter under billedet.

De udkældte soldater og klovne tager sig en pause i deres tur rundt til herregårdene på Vestlolland.
De udkældte soldater og klovne tager sig en pause i deres tur rundt til herregårdene på Vestlolland. Foto: Adolph Lehm - Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

- I begyndelsen var det karlene, der stod bag optoget, men senere blev det foreningerne, som tog over. På optagelserne kan man blandt andet se, at der står idrætsforening på en af vognene, som kommer ud til herregårdene, tilføjer Heidi Pfeffer.

Flere optagelser på vej

Filmen er optaget af den tidligere bygningskonstruktør og amatørfilmfotograf Adolph Lehm, der gennem sit filmkamera forevigede dagligdagen og hverdagslivet i og omkring Nakskov i 1930'erne og 1940'erne.

Ifølge Heidi Pfeffer stammer optagelserne af fastelavnoptoget formentlig fra slutningen af 1930'erne.

Artiklen fortsætter under billedet.

De udklædte soldater besøgte blandt andet herregården Sæbyholm øst for Nakskov.
De udklædte soldater besøgte blandt andet herregården Sæbyholm øst for Nakskov. Foto: Adolph Lehm - Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Efter sin død blev Adolph Lehms mange optagelser af hverdagslivet på Lolland overdraget til Nakskov Lokalhistoriske Arkiv, som nu er ved at digitalisere optagelserne.

- Vi har fået digitaliseret en stor del af de optagelser, som Adolph Lehm har lavet på Lolland og især i Nakskov, siger Heidi Pfeffer.

Fastelavn var en folkereligiøs fest

  • Fastelavn indleder fastetiden frem mod påske. Ligesom advent er optakt til jul, er fastetiden optakt til påske. Fastelavnstiden strækker sig over fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, som markerer fastetidens begyndelse. Fasten varer 40 dage og slutter påskelørdag.
     
  • Oprindeligt var fastelavn en folkereligiøs fest, hvor man fejrede forårets komme. I dag er det i høj grad børnenes fest, hvor der konkurreres i at klæde sig ud på den sjoveste måde, bide til bolle og slå katten af tønden.


Kilde: Kristendom.dk.

Adolph Lehm var bygningskonstruktør og boede i Nakskov, og han havde ifølge Heidi Pfeffer altid sit lille kamera med sig på arbejde, derfor findes der i Nakskov Lokalhistoriske Arkiv også mange optagelser af store lokale ejendomme under deres opførsel.

- For Nakskovs vedkommende er filmoptagelserne unikke, fordi de viser byen og livet i byen fra midt i 1930’erne og frem til midt i 1940’erne. Det er enestående, og vi kender ikke andre fotografer, der ligesom ham har gået rundt og filmet, når de har set noget spændende. Han har muligvis filmet noget til ugerevyerne i biograferne, som inden filmen viste nyhedsklip inden, fortæller Heidi Pfeffer.

Artiklen fortsætter under billedet.

Klovnene havde deres egen vogn, som de blev transporteret rundt på.
Klovnene havde deres egen vogn, som de blev transporteret rundt på. Foto: Adolph Lehm - Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Men Adolph Lehm havde ifølge Heidi Pfeffer også stor forkærlighed for at filme roser, margueritter, hunde og får på markerne.

- Så der et kæmpe spænd i hans filmoptagelser, siger hun og betegner hans optagelser som en vigtig dokumentation af byen.

Nakskov Lokalhistoriske Arkiv lægger løbende flere af Adolph Lehms optagelser ud på arkivets egen Facebookside, hvor nysgerrige kan følge med i livet på Lolland.


Nyhedsoverblik