Unge risikerer at stå uden sommerjob - nu bejler borgmester til dem med et særligt tilbud

Ender landets store attraktioner med at holde lukket over sommeren vil mange unge stå uden arbejde. I Lolland Kommune kan der dog blive job at finde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Genåbningen af institutionerne og skolerne for de yngste klassetrin har lagt ekstra pres på behovet for rengøring – og givet brug for flere hænder.

Derfor er man i Lolland Kommune begyndt at rekruttere eksternt. Det fortæller borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til TV2 ØST.

quote Vi ved, der en del, som lige nu ikke har noget at lave hen over sommeren

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune

- Vi er gået i gang med at ansætte gennem jobcentret, hvor man er i gang med at lave hygiejne- og rengøringskurser for nye medarbejdere, siger han.

Corona-nedlukningen har betydet, at mange har mistet deres arbejde, og det er først og fremmest dem, som Lolland Kommune og jobcenteret rækker ud til.

- Vi ved, der er en del, som lige nu ikke har noget at lave hen over sommeren, siger Holger Schou Rasmussen.

Sommerjob i kommunen

Ifølge borgmesteren vil de nye, midlertidige stillinger i Lolland Kommune også være henvendt til nogle af de ungarbejdere over 18 år, som hvert år valfarter til blandt andet Lalandia i Rødby for at tjene penge som sæsonansatte.

- Jeg håber allerhelst, at Lalandia, som er en vigtig arbejdsplads for området, genåbner og kan komme op på fuld blus i sommerferien, men jeg har min tvivl, som verden ser ud, siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

Stine, Xenia og Yasmin Østergaard
Læs også
Skoler og dagtilbud åbner onsdag - Stine Østergaard holder sine børn hjemme
Stine, Xenia og Yasmin Østergaard
Læs også
Skoler og dagtilbud åbner onsdag - Stine Østergaard holder sine børn hjemme

- Der er en del unge mennesker, som er vant til at have sommerjobs. Der kunne vi som kommune godt have en interesse i at se på, om der er nogle af dem, som vi kan give et lynkursus i rengøring, så de kan gå ind og deltage aktivt omkring rengøring af vores institutioner.

Afhænger af sundhedsmyndighederne

Presset på rengøringen i Lolland Kommune bliver netop nu større, hvor skolerne og institutionerne er begyndt at åbne igen. Ind til videre har rengøringspersonale fra ældreområdet bistået på skolerne.

Men i takt med at der åbnes yderligere op, vil de ikke kunne følge med, vurderer borgmesteren.

- Specielt på ældreområdet har de været hårdt på, siger han og peger på, at der her har været så meget at lave, at der end ikke har været tid til at afholde ferie, siger han.

Studerende blander medicin på Nyk. F sygehus
Læs også
Region Sjælland i akut mangel på personale - vil rekruttere pensionister, studerende og ledige
Studerende blander medicin på Nyk. F sygehus
Læs også
Region Sjælland i akut mangel på personale - vil rekruttere pensionister, studerende og ledige

Holger Schou Rasmussen forventer, at der mindst et halvt år ud i fremtiden vil være skærpede krav til rengøringen. Hvor mange jobs, det vil kunne skabe i Lolland Kommune, er dog endnu for tidligt at sætte tal på.

- Det kommer an på, hvilke krav, der stilles fra sundhedsmyndighederne. Hvis der åbnes for alle skoler og institutioner, så kunne man godt forestille sig, at der vil blive ekstra fokus på hygiejne og rengøring. Det er min forventning. Der vil vores normale rengøring ikke vil kunne følge med, siger borgmesteren.

- Jeg har givet den øverste ledelse grønt lys til at ansætte, så behovet for rengøring kan imødekommes, tilføjer han.

380 flere ledige

De ekstra ansættelser vil give en ekstra regning for kommunen, erkender Holger Schou Rasmussen, som dog forventer, at krav om ekstra rengøring følges op med økonomisk hjælp til at kommunerne kan løfte opgaven.

Egentlige jobopslag til rengøringsområdet vil også først komme på tale efter 10. maj, når kommunen har et billede af, hvilke krav der bliver stillet til hygiejne og rengøring ved yderligere genåbning af landet og dermed, hvor mange ekstra hænder, der er brug for, oplyser borgmesteren.

indslag_travlhed_i_daginstitutionerne.jpg
Læs også
Genåbning i coronaens skygge - madkassen skal sprittes af og legepladsen er delt op i zoner
indslag_travlhed_i_daginstitutionerne.jpg
Læs også
Genåbning i coronaens skygge - madkassen skal sprittes af og legepladsen er delt op i zoner

- Det forventer jeg, vi får et praj om i denne uge, siger han.

Per Bech Grønning, chef for jobcenteret i Lolland Kommune, oplyser til TV2 ØST, at man siden 12. marts har fået 30 procent flere ledige i kommunen, svarende til at 380 arbejdstagere har meldt sig ledige.

- Lolland Kommune har spurgt os i forhold til ældre- og serviceområdet. Det foregår sådan, at vi udsøger blandt de ledige og hjælper med, om de kunne være interessante for arbejdsgiveren. Det er ikke os, der bestemmer om de får jobbet, det er arbejdsgiveren, siger han og tilføjer:

- Kommunen har ikke sat tal på, hvor mange de søger – det er en løbende dialog.

10.000 flere ledige på Sjælland

Foruden ekstern rekruttering i på rengøringsområdet er der også foretaget en intern søgning i kommunen blandt hjemsendte medarbejdere på sundhedsområdet, som i en periode bliver overført til ældreområdet, fordi de har en sundhedsfaglig baggrund.

Top Tours
Læs også
Salget af rejser er gået i stå - men her beholder alle medarbejdere jobbet
Top Tours
Læs også
Salget af rejser er gået i stå - men her beholder alle medarbejdere jobbet

I en anden af regionens kommuner i Næstved løses det ekstra behov for rengøring foreløbigt ved, at et lokalt rengøringsfirma har fået entreprisen med den ekstra rengøring, som ikke kan løses internt, oplyser borgmester Carsten Rasmussen (S).

Hos Odsherred Kommune har man i vidt omfang forsøgt at løse de øgede rengøringsopgaver under genåbningen med egne medarbejdere, blandt andet ved at tilbyde servicemedarbejdere at gå op i tid.

- I det omfang, det ikke har været tilstrækkeligt til at løse opgaverne, har vi midlertidigt hyret hjælp fra lokale rengøringsfirmaer, oplyser Kåre Ghisler Fuglsbjerg leder af Odsherred Kommunes kommunikationsafdeling.

I region Sjælland har godt 10.000 meldt sig ledige i perioden 9. marts til 13. april.

 


Nyhedsoverblik