Unge hærgede havneby: Stjal og truede med tæsk

En gruppe unge mennesker skabte i weekenden utryghed i havnebyen Bandholm på Lolland, hvor de ifølge flere beboere stjal fra biler og truede med tæsk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pludselige opdagede Susanne Blixt Eckermann, at der var nogen, som havde været inde og rode i hendes bil, da hun lørdag eftermiddag ville finde sine solbriller frem fra handskerummet.

Kvinden fra havnebyen Bandholm på Lolland så, at både benzinkort, solbriller og småpenge var forsvundet fra hendes bil.

- Jeg bliver meget utryg, og nu sørger jeg for, at alt er låst, siger Susanne Blixt Eckermann, der indrømmer, at hun ikke havde låst sin bil.

Straks advarede hun resten af byen via deres lokale Facebookside, og det viste sig hurtigt, at hun ikke var den eneste, der havde haft ubudne gæster. Flere beboere beskrev, hvordan deres biler var blevet gennemrodet, ligesom et udhus havde haft ubudne gæster.

Det var angiveligt en gruppe unge mennesker fra lokalområdet, der stod bag.

- Folk er utrygge, vi har jo ikke været udsat for sådan noget før, siger Susanne Blixt Eckermann.

En anden beboere, der ikke ønske at stå frem med navn, fortæller til TV ØST, at en af de unge truede med tæsk, hvis der blev ringet til politiet.

Politiet fandt flere tyvekoster

Og der tikkede rigtigt nok flere anmeldelser fra i Bandholm ind hos politiet. Det fortæller politikommissær Bo von Würden fra Nakskov Lokalpoliti til TV ØST.

- Der har været nogle episoder i Bandholm, og en af en anmeldelserne førte lørdag til en sigtelse af en 18-årig kvinde fra lokalområdet, siger Bo von Würden.  

Politiet fandt flere tyvekoster på den unge kvindes adresse på Stationsvej i Bandholm, hvorefter hun blev sigtet for tyveri. Der opstod tumult ved adressen, hvor den unge kvinde ifølge politiet råbte ”fucking svin” til en af betjentene.

Efterlyser vidner

Politiet fortæller, at de over weekenden modtog flere anmeldelser om unge mennesker, der skulle have stjålet fra personbiler i byen.

Der er kun sparsomme oplysninger om personerne, men politiet hører gerne fra vidner på telefon 114. De tre personer beskrives som:

  • Mand, kort sort hår, grønne sko
  • Mand, høj og spinkel
  • Kvinde, langt rødt hår-

Nyhedsoverblik