Ung kvinde fanget mellem kampesten

En 18-årig kvinde måtte mandag aften have hjælp af brandvæsen og ambulancefolk, fordi hun gik på jagt efter sine tabte høretelefoner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både brandvæsen og ambulancefolk måtte mandag aften i aktion. Klokken 19.46 fik de en anmeldelse om, at en 18-årig kvinde sad fast mellem nogle kampesten ved Skovbøllevej i Rødby.

- Hun var ude at gå en tur, og så taber hun sine airpods og vil ned efter dem, men så sidder hendes ben fast mellem stenene, fortæller Jesper Pedersen fra Lolland-Falster Brandvæsen. 

quote Kampesten kan være meget ustabile

Jesper Pedersen, Lolland-Falster Brandvæsen

Det var kvindens kæreste, der ringede efter hjælp, og Jesper Pedersen var første mand på stedet.

- Jeg ringede på vejen derud efter en ambulance. Kampesten kan være meget ustabile, og hvis vi skulle til at flytte på dem, ville jeg gerne have en paramediciner derude også, siger han.

Blev bedøvet

Der blev da også brug for ambulancefolkenes hjælp. 

Godt nok blev det ikke nødvendigt at flytte på kampestenene, men kvinden skulle trækkes fri, og i den forbindelse gav paramedicinerne hende noget bedøvelse.

Læs også
Livredderne pakker sammen for i år – uopmærksomme forældre har skabt de farligste situationer
Læs også
Livredderne pakker sammen for i år – uopmærksomme forældre har skabt de farligste situationer

- Benet kan godt hæve op dernede, og så kan det gøre ondt at komme fri, men det gik fint. Vi fik hende trukket fri, og hun blev efterfølgende kørt til tjek på hospitalet, fortæller Jesper Pedersen.

Og missionen om at gå på jagt efter sine airpods var ikke helt forgæves. Selv om den endte noget mere dramatisk, end den 18-årige nok havde forestillet sig, så fik hun sine høretelefoner retur. 


Nyhedsoverblik