Tyv vendte tilbage og blev anholdt

En 25-årig mand fra Nakskov blev tirsdag anholdt, da han for fjerde gang vendte tilbage til en tankstation for at stjæle benzin.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var ikke super smart, at en 25-årig mand i går tirsdag vendte tilbage til Statoil på Rødbyvej i Nakskov. I hvert fald ikke, hvis han gerne ville undgå politiet.

Klokken 19.16 dukkede han op på stedet for at tanke benzin i 2 dunke, men personalet genkendte ham og hans bil, fordi han 3 gange tidligere har stjålet benzin fra samme tank - kørende i samme bil. Personalet tilbageholdte ham, indtil politiet ankom, og den 25-årige er nu sigtet for 4 tilfælde af benzintyveri.

Det viste sig desuden, at Golfen, som den 25-årige var kørende i, ikke havde været synet, og nummerpladerne blev derfor pillet af den.


Nyhedsoverblik