Tysker overtager VM-titel fra René Holten

René Holten Poulsen sluttede som nummer otte i 1000 meter-finalen ved VM i Tjekkiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rene Holten Poulsen fra Maribo er ikke længere forsvarende verdensmester i 1000 meter enerkajak.

Den danske kajakprofil sluttede langt tilbage i lørdagens VM-finale i Racice i Tjekkiet, hvor han måtte se tyskeren Tom Liebscher overtage titlen som verdens hurtigste på OL-distancen.

Liebscher slog til med en imponerende slutspurt, hvor han efterlod Fernando Pimenta fra Portugal og tjekken Josef Dostal i sit kølvand og kom i mål i tiden 3 minutter og 27,754 sekunder.

1471420387_emma_joergensen_1.jpg
Læs også
Emma Jørgensen vinder VM-bronze
1471420387_emma_joergensen_1.jpg
Læs også
Emma Jørgensen vinder VM-bronze

Rene Holten Poulsen var ellers kommet i finalen med tredjebedste tid, men han sakkede hurtigt bagud og havde tilsyneladende ikke kræfter til en spurt, der kunne bringe ham tilbage i medaljestriden.

Han sluttede finalen på en ottendeplads næsten fem sekunder efter vinderen, og spørgsmålet er, om ikke danskeren sparede lidt på energien, da slaget alligevel var tabt.

Senere lørdag formiddag kom han igen i aktion, men i finalen i 500 meter toerkajak sluttede han sammen med Nils Boe næstsidst som nummer otte.


Nyhedsoverblik