Tre røvere snuppet

Tre kioskrøvere i Nakskov nåede kun at være på fri fod i lidt over en time, før de blev anholdt af politibetjente natten til lørdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Røveriet fandt sted ved midnatstid i en kiosk på Axeltorv.

- De tager nogle penge fra kassen og stikker af derfra efter at have truet den ansatte i kiosken, fortæller vagtchef Anders Mikkelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Der blev slået alarm klokken 00.04, og røverne blev fanget klokken 01.12. Det var videoovervågning, der afslørede deres identitet og ledte politiet på sporet.

- Der er noget overvågning, så vi kan rimelig hurtigt se, hvem det er. Det er nogle lokale gutter, som bliver anholdt af en patrulje i Nykøbing-Falster, fortæller vagtchefen.

De anholdte er mellem 18 og 21 år.


Nyhedsoverblik