Traktorer belaster vejene

Roesæsonen er i fuld gang, og det belaster vejene på Lolland og Falster. Rådgivningsfirma opfordrer til, at roer transporteres på lastbil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landmænd kører i øjeblikket i pendulfart mellem roemarker og Nordic Sugars fabrik i Nykøbing Falster og Nakskov, og roetransporten, der i mange tilfælde foregår ved hjælp af traktorer, slider på vejene. Det skriver Folketidende.

-Hvis vi antager både traktoren og lastbilen transporterer den samme mængde roer på tilsvarende vogn, så er belastningen af asfalten sådan set den samme. En af de ting, som også har betydning for belastningen asfalten er hastigheden. Her vil en traktor, på grund af den relativt lave hastighed, belaste vejnettet mere end lastbiler som må køre op til 70 kilometer i timen, forklarer Gregers Hildebrand, som er seniorspecialist i vejbelægninger i ingeniørrådgivningsfirmaet COWI til Lolland-Falsters Folketidende.

Årstid påvirker vejene

Traktorer belaster vejene mere, fordi dækkene på en traktor er bredere. Derudover er det også mere belastende for asfalten, at der køres med 30 kilometer i timen i stedet for 70.

-Traktordæk giver en større flade af asfalten, der bliver belastet. Er dækkene ikke helt pumpet op, som ved brug i marken, bliver denne effekt større ved at belastningen fordeles over et større areal, siger Gregers Hildebrand til Folketidende.

Han siger derudover til avisen, at årstiden også har indvirkning på, hvor meget belastning vejene udsættes for.

Asfalten er mere mostandsdygtig over for tunge køretøjer, når det er frostvejr. I de andre fugtige årstider er der er øget belastning på vejene. 


Nyhedsoverblik