Det er slidt, der er skimmel, og der skal gøres noget ved de almene boliger på Sognefogedvænget i Rødbyhavn.
De eksisterende beboere i det almene boligbyggeri har søgt Lolland Kommune om at stille garanti for lånet til renoveringen. Det vil politikerne i kommunen gerne, men det har en pris - for når boligerne er renoveret, har de nuværende beboere ikke førsteret til dem. Alt for mange af dem har nemlig intet job, lyder forklaringen.
Hans Bruun havde tænkt sig at leve sin tid som pensionist i Sognefogedvænget. Tidligere boede han på første sal i Holeby, men eftersom han er blevet ældre, og synet har svigtet ham, så havde han brug for noget andet. I Rødbyhavn har han endelig fået nogle at tale med.
- Ja for pokker. Der er Allan, Annette og mange af de andre. Jeg skal heller ikke over vejen, når jeg skal hen for at handle i Rema, forklarer han.
En af hans naboer er Mette Brandt Hansen. Hun på kontanthjælp og flyttede ind på Sognefogedvænget sidste år.
Nu har jeg endelig fundet et sted, hvor jeg kan holde ud at være.
- Jeg har indimellem nogle psykiske problemer, men her er der godt og trygt. Jeg kender det, og jeg er også fra byen af, siger hun.
Men det kan snart være, at de begge er tvunget til at skulle sige farvel og flytte væk.
- Det er jeg rigtigt ked af. Nu har jeg endelig fundet et sted, hvor jeg kan holde ud at være, siger Mette Brandt Hansen til TV2 ØST.
I arbejde eller under uddannelse
Ud over fund af skimmel er de 84 boliger i så dårlig stand, at boligforeningen søgte om renovering. Derfor godkendte byrådet sidste år et nyt renoveringsprojekt til 75 millioner kroner. Alle boliger rives ned og bygges op på ny. Dermed vil førstesalen blive skrottet, og antallet af boliger vil blive halveret. Dén del er formanden i Sognefogedvængets organisationsbestyrelse tilfreds med.
- Det eneste vi bare ikke er enig om, det er, hvorfor dem der bor her ikke har fortrinsret på at komme tilbage i de nye boliger igen, siger Allan Jørgensen til TV2 ØST.
Lolland Kommune vil lave en permanent genhusning, der betyder, at de nuværende beboere bliver flyttet til andre steder i kommunen, og de får ikke fortrinsret på at kunne komme tilbage. De vil derfor skulle betale indskud og søge ligesom alle andre efter kommunens såkaldte fleksible udlejningskriterier. Ansøgere bliver derfor prioriteret i denne rækkefølge:
De to første kriterier kræver, at ansøgere til boligerne er i arbejde eller under uddannelse. Derudover kan man søge, hvis man allerede er ved at sælge egen bolig, man kan have nedsat funktionsevne (såfremt man allerede bor i afdelingen), eller man være skilt og have hjemmeboende børn under 18 år.
- Det hele går ud på, at man vil bestemme, hvor mange bistandsklienter, der bor i almene boliger. At man vil have det blandet, siger formand Allan Jørgensen.
Jeg synes, det er diskrimination. For mig er almene boliger for alle.
At politikerne vil have en anden beboersammensætning, lægger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) ikke skjul på:
- Det er vigtigt, for når vi kigger isoleret på Sognfogedvænget, så er 80 procent flyttet til Lolland inden for de seneste ti år. 70 procent af dem står uden for arbejdsmarkedet, og det giver en skæv beboersammensætning. Der vil vi have beboere, der også er på arbejdmarkedet, siger han til TV2 ØST.
Bliver ikke smidt ud
Mette Brandt Hansen forstår ikke, hvordan det hjælper, at hun skal fraflytte Sognefogedvænget.
- Jeg synes, det er diskrimination. Man beslutter, at her er nogle boliger, hvor der kun må bo dén og dén slags mennesker. For mig er almene boliger for alle, slår hun fast.
Selvom situationen for beboerne er spidset til, så mener borgmesteren, de selv har det frie valg:
- Der er sådan set ikke nogen, der smider dem ud. Vi har sat som krav, at hvis de skal have renoveret deres boligforening, så stiller vi garanti om nedskalering og fleksibel boligudlejning. Så er den ikke længere. De kan selv beslutte, om de vil sige ja til det eller ej, siger han til TV2 ØST.
De andre 40.000 skatteborgere i Lolland Kommune går nu ind og bruger skattekroner på at rydde op i det her.
Hvis beboerne på Sognefogedvænget siger nej, skal de selv betale renoveringen gennem huslejen, og det frygter formanden kan knibe:
- Borgmesteren har han sådan set ret i, at vi har valget. Men siger vi nej, så kommer regningen til lejerne hernede, siger han til TV2 ØST.
Flyttes til ukendt sted
Afdelingen har opbygget gæld over årene. Blandt andet gennem tidligere lejere, som er stoppet med at betale, hvorefter de er flyttet. Siger beboerne ja til kommunegarantien for lånet, så hjælper Lolland Kommune også med at få afviklet dén gæld:
- De andre 40.000 skatteborgere i Lolland Kommune går nu ind og bruger skattekroner på at rydde op i det her. Samtidig stillinger vi en kommunegaranti.
- Når jeg som politiker skal gå ind for sådan en løsning her, så kommer dét med modkrav, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
Jeg kender simpelthen ingen.
Men dé krav får en stor del af beboerne får svært ved at indfri. Takker de ja, betaler Lolland Kommune for at få dem genhuset et andet og endnu ukendt sted. Pensionisten Hans Bruun er bange for at skulle flytte ud til ensomhed:
- Jeg kender ingen. Jeg kender simpelthen ingen.
Det er nu op til bestyrelsen i Sognefogedvænget at finde ud af, om man vil takke ja til tilbuddet om lånegaranti til renoveringen, eller om man selv vil betale.