Tilflyttere flygter fra Lolland

Tusinder flytter på landet - men hver femte, der flytter til Lolland, flytter igen indenfor et år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Undersøgelsen består af tre dele:

  1. Den første del beskriver yderområderne og deres til- og fraflytning. Her redegøres også for tilflytternes baggrund for at bosætte sig i et yderområde.
  2. Den anden del af undersøgelsen
    handler om , hvordan hverdagen fungerer i yderområder og om
    hvordan forholdet er mellem tilflyttere og fastboende.
  3. Undersøgelsens tredje del beskæftiger sig med kommunale bosætningsstrategier.

 

Du kan finde undersøgelsen fra Statens Byggeforskningsinstitut her

Når danskere flytter går flytningerne ikke bare fra landet mod byen. Tusinder flytter faktisk også den anden vej. Det viser en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, som offentliggøres i 24timer.

Af de mange som flytter på landet er der dog cirka en fjerdedel, som ikke falder til - og som flytter tilbage til byen indenfor det første år. På Lolland er det hver femte tilflytter, der flytter væk igen indenfor et år. Og det kan mærkes hos Sydhavsøernes Flytteforretning.

- nogle gange kan vi flytte hele måneden kun med københavnere og lolliker, der vil frem og tilbage, siger flyttemand Kent Lanter, som genkender ansigterne på de samme kunder indenfor kort tid.

Ifølge rapporten er det blandt andet problemer med at falde til socialt, der får folk til at flytte igen, og derfor opfordrer Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard til, at man undersgøer bedre, hvad man flytter end til.

- Mange vil gerne realisere drømmen om at bo på landet, men så bliver det vinter og koldt, og de savner byen, det er meget naturligt. Men man har selv et ansvar. Vi kan som kommune være med til at understøtte, at der er nogle sociale tilbud, og kulturelle tilbud også ude i yderområderne i vores kommune, siger borgmesteren.

Han indrømmer, at der ikke er så mange, men der bliver arbejdet på sagen.

- Man er i færd med i kommunen at finde ud af, hvilke områder der er bæredygtige for  nogen kulturhuse, der kan skabe mere liv, og det er rigtig godt, siger Stig Vestergaard.

 

 


Nyhedsoverblik