Tigerunger på vej til Lolland

For første gang i 20 år kommer der tigerkillinger i Knuthenborg Safaripark. Det sker, når tigeren 4-plet ankommer fra Københavns Zoo med sine unger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pladsmangel i Københavns Zoologiske Have gør, at Knuthenborg Safaripark snart får 3 nye tigre.

Og det er en ganske særlig ting, selv om parken har haft tigre i masser af år. 4-plet, som huntigeren hedder, kommer nemlig med 2 unger, og det er første gang i 20 år, at Knuthenborg har tigerkillinger.

Det skriver Knuthenborg Safaripark i en pressemedddelelse.

Sammen med søster
4-plet er født 10. maj 2009 og nedkom med tigerkillinger i slutningen af april - en han og en hun unge.

For tiden går hun sammen med sin søster, der fik 4 killinger i slutningen af april, og faderen til begge kuld tiger killinger er også lukket sammen med de 2 tiger-mødre og deres unger.

Senere på sommeren er det aftalt med Københavns Zoo, at 4-plet og hendes unger kommer til Knuthenborg Safaripark, da zoo ikke har plads til dem. Det har Knuthenborg til gengæld, da parken i begyndelsen af juni sendte 3 af de 7 tigre til en italiensk zoologisk have.


Nyhedsoverblik