¨

Tidligere minister siger endeligt stop

Henrik Høegh (V) genopstiller ikke til det kommende kommunalvalg. Arkivfoto. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Den tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Henrik Høegh (V), stopper endeligt som folkevalgt i 2021.

Den tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) stopper i politik efter det kommende kommunalbestyrelsesvalg, og genopstiller dermed ikke i Lolland Kommune.

Det skriver Lolland Falsters Folketidende på deres netavis.

Henrik Høegh var minister fra 2010 til 2011 og sad i Folketinget fra 2007 til 2015.

Han har ved to valg udfordret Holger Schou Rasmussen i kampen om borgmesterkæden i kommunen – det mislykkedes dog, og han måtte nøjes med posten som viceborgmester.

Ønsker ikke en præsidents pensionsalder

Henrik Høegh begrunder stoppet med, at han gerne selv vil vælge, hvornår han går på pension – men lover overfor avisen, at han vil fortsætte for fuld damp til hans mandat udløber, og at han også efterfølgende gerne stiller op, hvis hans gruppe har behov for det.

- Jeg skal ikke have den pensionsalder, som amerikanske præsidenter har. Jeg sætter en ære i at vælge selv, hvornår jeg går. Jeg kan bedst lide at gå, når man siger, "hvorfor nu?", frem for "hvornår går han", siger han til avisen.

Henrik Høegh i dag 68 år gammel. Han er landmand, og har før sin politiske karriere en fortid som næstformand i Dansk Landbrug bag sig.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App