Team Sydhavsøerne vandt sikker sejr

Håndboldspillerne fra Hjallerup kom til kort mod Team Sydhavsøerne, der søndag spillede en sikker kamp mod Hjallerup i håndboldens 1. division.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Team Sydhavsøerne fik styr på en omgang rodet håndboldspil i kampen mod bundproppen Hjallerup søndag eftermiddag i håndboldens 1. division.

Herrerne fra Team Sydhavsøerne havde lidt problemer med spillet i kampens første halvleg – men i løbet af halvlegen fik holdet fra Maribo styr på både spillet og modstanderne, og resultatet var ved 1. halvlegs afslutning blev 12-9

Nu var alt dog lagt godt tilrette for TSØ-spillerne, der startede 2. halvleg med raketfart og totalt dominerede spillet.

Faktisk sad Sydhavsøerne så hårdt på spillet, at Hjallerup først kunne score ni minutter inde i halvlegen. I denne periode scorede TSØ hele syv mål.

Slutstillingen i kampen blev 29-21.

Med kampen ligger Team Sydhavsøerne på en 6. plads i divisionen, mens Hjallerup ligger sidst på en 14. plads.


Nyhedsoverblik