¨

Sydhavsøerne samarbejder om bedre naturoplevelser

Et samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund kommuner vil de kommende fire år sætte fokus på Lolland-Falsters mange naturoplevelser. Foto: Anette Krawiec

Et samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund kommuner vil de kommende fire år sætte fokus på Lolland-Falsters mange naturoplevelser.

Du kan opleve naturen på Sydhavsøerne til fods, i kajak, på hesteryg eller cykel. Det ved de lokale sikkert allerede. Men nu vil et nyt projekt udbrede kendskabet om de sydlige naturoplevelser til resten af landet.

Derfor begynder der i dag et nyt fireårigt projekt, Naturlandet Lolland-Falster, som skal skabe fokus og give bedre adgang til Lolland-Falsters mange muligheder.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund kommuner med støtte fra Nordea-fonden, og målet er at skabe et fælles brand om Lolland-Falster som én samlet natur- og oplevelsesdestination, der opfordrer til et aktivt friluftsliv.

Fokus vil derfor være rettet mod at skabe større synlighed om landsdelens mange tilbud, at sætte ord på værdierne i den lokale natur samt at skabe bedre adgangsveje til store og små naturoplevelser. Der vil især være fokus på Lolland-Falsters to naturparker, Maribosøerne og Nakskov Fjord samt Naturområde Guldborgsund.

Projektet støttes med 18 millioner kroner

De første skridt ud i lokale naturoplevelser tages torsdag 28. april, hvor en række lokale natur- og brugerråd er inviteret til opstartsmøde på Engestofte Gods.

Målet med mødet er at sammensætte en følgegruppe af interessenter, der gennem lokalkendskab og interesseområde sikrer at de fire fokusområder: Kajakroning, cykling, vandring og ridning.

Naturlandet Lolland-Falster drives i et samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund kommuner. Projektet kører frem til udgangen af 2019 og støttes af Nordea-fonden med 18 millioner kroner.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App