Svømmestjerner underviste børn i Lalandia: - Nogen vil nå stjernerne

Svømmestjernerne Jeanette Ottesen, Lotte Friis og Rikke Møller Pedersen underviste i dag børn i elitesvømning i Lalandia.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En slags videreuddannelse af talentfulde svømmebørn med mental træning og inspirerende begejstring.

Sådan kan et arrangement i Lalandia lørdag morgen helt kort beskrives. Her afholdt svømmestjernerne Jeanette Ottesen, Lotte Friis og Rikke Møller Pedersen en god omgang træning for en gruppe dygtige børn.

Læs også
Svømning under åben himmel er et hit
Læs også
Svømning under åben himmel er et hit

De tre er alle verdensmestre og OL-bronzevindere i svømning.

- I vandet træner vi svømmeteknik. På land er det teambuilding og sved på panden. Vi skal lege samtidig med, at der bliver trænet. Jeg kan mærke på ungerne, at de vil det rigtig meget. Nogen vil nå stjernerne, andre vil bare gerne have det sjovt, siger Jeanette Ottesen til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billederne.

 
  Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST
Jeanette Ottesen lærer børnene teknikker i vandet - og på land.
Jeanette Ottesen lærer børnene teknikker i vandet - og på land. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Hård træning

At begejstre børnene stod meget højt på listen over dagens mål.

- At sprede glæde til vandsporten og svømning er vigtigt. Vi kommer alle tre fra svømning, vi har været glade for det, venskaberne og den måde, man bruger sin krop på, siger Rikke Møller Pedersen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Også på land er der gode øvelser, der kan gøre børnene til gode svømmere. Her er det Jeanette Ottesen og Rikke Møller Pedersen (th).
Også på land er der gode øvelser, der kan gøre børnene til gode svømmere. Her er det Jeanette Ottesen og Rikke Møller Pedersen (th). Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

På land har stjernesvømmerne arrangeret forskellige øvelser med og uden bold, der styrker børnenes svømmeteknik.

Læs også
Til VM i issvømning: - De fleste synes nok, vi er lidt skøre
Læs også
Til VM i issvømning: - De fleste synes nok, vi er lidt skøre

- Det er noget med kropskontrol og styrke. Det er lige så vigtigt nede i vandet, men det er svært at øve de store bevægelser der. Få styrke i. Det er nemmere at træne med sin egen vægt på land, for så bliver det nemmere i vandet, siger Lotte Friis.

Øvelser med bold kan give de rigtige bevægelser i vandet.
Øvelser med bold kan give de rigtige bevægelser i vandet. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Det hele værd

Og selvom det er hård træning, så er det det værd, når trænerne er verdensmestre, og man kan lære nye ting.

- Det er helt fint. Det er måske nogle af de ting, man ikke altid selv finder svar på. Så har de prøvet tingene før, og så kender de det bedre, siger 11-årige Malou Danefred fra Vordingborg.

Læs også
Fest i Vig: Svømmehallen slår dørene op med gratis svømning
Læs også
Fest i Vig: Svømmehallen slår dørene op med gratis svømning

Det var fjerde gang, at de tre afholdt et vandakademi. De regner med at afholde yderligere en række akademier over hele landet.

Malou var glad for at være med på Vandakademiet.
Malou var glad for at være med på Vandakademiet. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik