Stuehus brændt ned på Lolland

Klokken 20 onsdag aften kunne brandvæsnet pakke sammen efter at have brugt fire timer på at slukke en brand i et hus på nær Nørreballe ved Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stuehuset til en mindre ejendom på Vestre Landevej lige øst for Nørreballe ved Maribo er totalt udbrændt. Det skriver Folketidende.

Det lykkedes beboerne i huset at redde sig ud, og ingen er kommet til skade.

- Jeg var kun omkring en lille kilometer fra brandstedet, da alarmen kom kort før klokken 16. Og selv om jeg var fremme i løbet af ganske kort tid, var hele stueetagen overtændt og alle vinduer sprunget, fortalte indsatslederen fra Lolland-Falsters Brandvæsen, Jakob Petersen til folketidende.

Politiet spærrede vejen af, og det var først her til aften ved 20-tiden, at brandvæsnet blev færdige og vejen kunne åbnes igen.

Vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters politi fortæller til Folketidende, at man så sig nødsaget til at spærre vejen både på grund af kraftig røgudvikling og for at give plads til brandvæsnet.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden.

 

.

 


Nyhedsoverblik