Strejke lammer skolebusser

En række buslinjer på Vestlolland kører ikke mandag. Chaufførerne er nemlig gået i fagligt møde . Også skolebusser er ramt af strejken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En række forældre måtte her til morgen ud i feberredninger på den vestlige del af Lolland mandag morgen.

En busstrejke hos hos Funchs Turistrafik ramte nemlig ikke bare de almindelige rutebiler, men også seks skolebus/lokalbus linjer mandag.

Det oplyser Movia på deres hjemmeside.

Strejke rammer både skolebusser og rutebiler

Det drejer sig om buslinjerne 771, 772, 773, 774, 791 og 792.

Også en række andre buslinjer blev ramt.

Det drejer sig om 719, 725 og hver anden afgang på linje 713 (Nakskov kl. 7.50, 10.40 Nakskov, 12.40, 14.40, 16.40). Øvrige buslinjer er ikke ramt, oplyser Movia.

Chaufførerne hos Funchs Turistrafik holder mandag morgen fagligt møde. Her beslutter de, hvornår de genoptager arbejdet.

Læs mere om trafiksituationen hos Movia her.


Nyhedsoverblik