Beredskabsstyrelsens kemikaliesektion arbejder tirsdag formiddag på at lokalisere 3.000 liter farlige kemikalier, der er forsvundet fra en tank på en virksomhed i Maribo.
Det oplyser beredskabet.
LÆS OGSÅ: Sådan ser der ud i udslipsramt fabrik
- 3.000 liter brandfarlig og ætsende chromtrioxid er tilsyneladende løbet ud af en tank, og vi arbejder lige nu på at finde det, oplyser indsatsleder Jesper Pedersen fra Lolland-Falsters Brandvæsen til TV ØST.
LÆS OGSÅ: Så farligt er kemikaliet fra Maribo
Udslippet er sket på virksomheden Bar2 i Maribo, der arbejder indenfor forkromningsindustrien.
- Vi har tjekket kloakerne, og her er stoffet ikke. Nu kontrollerer vi søerne, og er nu igang med at brække gulvene op i virksomheden for at kontrollere, om udslippet er her, siger Jesper Pedersen.
Beredskabsstyrelsen har sendt specialisterne
Beredskabsstyrelsen har indsat hele deres kemikaliesektion med 16 mand, der iklædt omfattende sikkerhedsudstyr leder efter kemikalierne.
- Der er forskellige bassiner under trægulvet, hvor vi håber, at væsken har gemt sig. Så det er disse områder, som vi netop nu undersøger, siger Jesper Pedersen.
Der er ingen umiddelbar fare for indbyggerne i Maribo, og derfor er politiet ikke til stede ved virksomheden.
LÆS OGSÅ: Ingen tegn på sabortage: Ejer rystet efter udslip