Temperaturerne på vores breddegrader er efterhånden blevet til at holde ud for fugle, og det har storkene også fundet ud af. I dag onsdag har Leif Albrektsen spottet en af de rødbenede fugle i Rødby og sendt os bileldet af den.
Det er dog ikke den første stork, der er kommet til landet i år. På Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside har omkring 100 personer allerede berettet om, at de har set storke i Danmark i år.
Ifølge siden storkene.dk er det hovedsageligt storke, der har overvintret på den iberiske halvø og i Nordafrika, der kommer tilbage hertil i marts, mens det i april måned er storke, som har været i Afrika vinteren over og nu er retur.