Stor vindmøllepark indviet: Skaffer strøm til 20.000 husstande

Den ny Rødby Fjord Vindmøllepark blev indviet i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Blæsten kan man ikke få at se. Men når møllen rigtig svinger rundt med sine store vinger, så er det let at gætte, at det blæser.

Og på Lolland kan de lokale nu se otte nye møller svinge med de store vinger i Rødby Fjord Vindmøllepark, hvor de nye møller har erstattet 10 gamle vindmøller.

De nye vindmøllepark blev indviet i dag og kan producere strøm til 20.000 husstande. Selvom der nu er færre møller på arealet, er de nye møller ifølge forsyningsselskabet Hofor langt mere effektive og producerer hele seks gange mere strøm end de gamle.

Leveret af vindmøllefabrikken Vestas

Vindmølleparken ejes af lokalbefolkningen og HOFOR, der også er bygherre på projektet. Al strøm fra møllerne leveres til det offentlige elnet. Dermed kommer den grønne strøm fra møllerne alle til gode. 

Møllerne er blevet leveret af vindmøllefabrikken Vestas. Desuden har en række andre lollandske virksomheder bidraget til opsætningen. Eksempelvis har lokale virksomheder bidraget til anlæg og vedligehold af veje, sikkerhed på site og nedtagning af gamle møller og fundamenter.

Se reportagen fra indvielsen øverst i artiklen.

Møllerne