Stor TV 2-bommert: Sletter Lolland-Falster fra landkortet

TV 2 har i den grad trådt i spinaten i programmet 'Landmand søger kærlighed', men redaktøren bag programmet vil ikke undskylde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Hov, hov, TV 2. Nok er jeg kritisk overfor jeres dækning af Danmarks landdistrikter, men det går altså ikke helt at slette Lolland-Falster fra landkortet.

Sådan skriver den lokale folketingspolitiker Marcus Knuth (V) på sin Facebook-profil. Og årsagen? Den skal findes i mandagens TV 2-program 'Landmand søger kærlighed'.

Her viser de nemlig på et kort, hvor de forskellige kærlighedssøgende landmænd kommer fra - men en ganske særlig landsdel kom åbenbart ikke igennem nåleøjet. I hvert fald fremgår hverken Lolland eller Falster på kortet - som om øerne ikke længere eksisterer.

Det skriver BT. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Marcus Knuth er ikke den eneste, der har opdaget fadæsen. Hans opslag er nemlig bygget over en kommentar fra en seeren Michael Knudsen, som ikke tog vel imod forglemmelsen.

- Kære TV 2. Er Lolland Falster ikke en del af DK mere? Eller fortsætter I bare hvor I slap med at nedgøre landsdelen, spørger han. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Melissa Malou Hansen har også bemærket, at Lolland-Falster har sneget sig ud af danmarkskortet i programmet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Til hende svarer en TV 2-medarbejder ved navn Morten:

- Hej Melissa. Godt spottet! :-) - Vi må gå til bekendelse, og ærligt sige, at det er gået lidt hurtigt med kortet og derfor er Lolland røget i svinget... Vi undskylder mange gange - og lover, at Lolland er det første der kommer på kortet næste gang!

Redaktør undskylder ikke

En lidt anden tone slås dog an, da BT konfronterer programmets redaktør, Mads Volck, med fejlen. For ifølge ham er der egentlig ikke tale om en fejl.

- Jeg kan godt forstå, at nogen undrer sig, men landkortet fungerer som grafisk element i programmerne, og målet er ikke og har aldrig været, at det skulle være en eksakt gengivelse. Grafikken skal på samme tid være enkel og genkendelig, og det synes vi, den er på en ren og grafisk måde - også uden alle dele af Danmark eller eksakte målestoksforhold. Om det er en fejl? Hvis nogen føler sig overset eller stødt, så må vi selvfølgelig genoverveje vores grafik til næste sæson, skriver han i en mail til BT.

TV 2 har i forvejen ikke gjort sig specielt populære på især Lolland, hvor programmet 'På røven i Nakskov' i manges øjne portrætterede landsdelen uretfærdigt dårligt.


Nyhedsoverblik