Større gårdbrand på Lolland - ældre mand reddet ud

Søndag aften klokken 17.45 gik der brand i en gård på Daltoftevej i Ullerslev ved Nakskov, hvor en ældre mand selv fik reddet sig ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Søndag kort før klokken 18.00, udbrød der brand på en landejendom på Daltoftevej i Ullerslev ved Nakskov.

En ældre mand fik reddet sig ud, da branden brød ud.

- Der er tale om en bygningsbrand i en gård. Der var kun en beboer på stedet, som er ude ved patruljens ankomst, siger vagtchef Lars Tindholdt fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi får indsatsleder, politi og andre patruljer derud.Ilden spredte sig til førstesal.

Omfattende skader

Der var ingen dyr på stedet, og ejeren er blevet genhuset.

Ifølge politiet er der dog rimelig omfattende skader på selve bygningen.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om brandårsagen, men det skal undersøges nærmere i starten af denne uge.