Step, løb og stræk – gymnastiklærer med mere end 80 års erfaring får seniorer til at svede

Hver onsdag står 90-årige Helga Carlsen klar til at lede dagidrætten i Errindlev Hallen for de mange, der har formiddagstimerne fri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dessinerne, der bliver forstærket gennem headset mikrofonen, flyder i hallen.

- Kig ned i gulvet og løft hovedet op mod loftet.

I hallen med det brune laminatgulv, som er sirligt inddelt i firkanter i alle de farver, man kan forestille sig, står alderspræsidenten og giver instrukserne. Hun er omringet af 50 seniorer, hvis øjne og ører hviler tungt på hende, mens kroppene konsekvent makker ret.

quote Hun sidder der midt på gulvet og stikker benet lige op i luften

Kirsten Knudsen, deltager fra Tågerup

Det er onsdag formiddag, og kondiskoene er snøret til en gang gymnastik i Errindlev Hallen på Lolland med 90-årige Helga Karlsen ved roret.

Selvom der står 1930 på fødselsattesten, skal man ikke lade sig snyde. Helga Carlsen holder formen ved lige  som gymnastiklærer og svingarmen skarp, når hun er til badminton. Hun har gået til gymnastik i mere end 80 år og har netop rundet 30 året, som leder af dagidrætten i Errindlev Hallen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Deltagerne lytter og følger ivrigt Helga Carlsens instrukser. 
Deltagerne lytter og følger ivrigt Helga Carlsens instrukser. 

Og hun bliver ved til den dag, hun ikke kan mere.

- Jeg håber meget, at jeg vil have det på den måde, at når jeg føler, jeg ikke er der mere eller kan det mere, så er det helt naturligt, og så vil jeg sige tak for denne gang, men det, synes jeg ikke, fortæller gymnatiklederen, mens hun smågriner. 

Højt tempo og højt humør

Midt i harmonikamusikken står udøverne foroverbøjet, nede i knæ og med armene strakt bagud, i en nærmest styrtløbslignende positur.

En positur, som lokker svedperler frem fra panden, men ikke holder ved længe. Op på tå, ned på tå, sidestep og vug i knæene. Øvelserne vil ingen ende tage, men trætheden bliver overskygget af brede smil og latter, der falder i takt med musikken.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den styrtløbslignende positur sætter gang i hele kroppen. 
Den styrtløbslignende positur sætter gang i hele kroppen. 

Og selvom det ser hårdt ud, er skaren af deltagere vokset. Alle deler den samme holdning - Helga er frisk og fantastisk.

quote Hun er sej, og hun er dygtig, og hun er bare alletiders

Kurt Danielsen, Deltager fra Errindlev

- Det er ingen ældningstegn overhovedet, hun sidder der midt på gulvet og stikker benet lige op i luften, fortæller Kirsten Knudsen fra Tågerup, og en svada af lovprisende ord vil ingen ende tage.

- Hun er bestemt ikke gammel, altid rar og smilende, bakker Birthe Nielsen fra Holeby op, mens det ikke kan siges klarere, end Kurt Danielsen fra Errindlev formulerer det:

- Hun er sej, og hun er dygtig, og hun er bare alletiders.

0044kf1.jpg
Læs også
Udendørs idræt uden kropskontakt kan starte igen
0044kf1.jpg
Læs også
Udendørs idræt uden kropskontakt kan starte igen

Hallen med lige så mange år på bagen som Helga har været leder af dagidrætten, danner rammerne for tilbuddet til dem, der har tid og lyst til at afsætte et par timer onsdag formiddag.

Og det er ikke kun leddene, der bliver smurt. Det gør stemmebåndene også.

Det sociale samvær

Jeg elsker de grønne lunde toner sig op i hallens kantine. Johannes Helms lejlighedssang fra 1873 bliver enstemmigt opført i kor af hårdtarbejdende deltagere fra dagens gymnastiktime. Træborde i rækker med kaffe, kage og frugt, alt hvad hjertet kan begære efter aktivitet, lægger ører til skønsangen. Bilerne har ikke set skyggen af deres ejere og må fortsat stå stille i middagssolen, inden de kan køre i en masse forskellige retninger.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det sociale samvær er helt i top.
Det sociale samvær er helt i top.

Idrætten tiltrækker nemlig folk fra alle kanter af Lolland

- Midtlolland, lidt mod øst, lidt mod syd og selvfølgelig Errindlev og Holeby. Det er virkelig mange steder vi kommer, fortæller Helga Carlsen.

Det er ikke bare et gymnastikhold, hvor man kommer og siger goddag, klæder om og så farvel. Nej, det sociale samvær er en stor del af idrætten i Errindlev.

På onsdag går det løs igen, og mon ikke Helga Carlsen allerede ved, hvilke øvelser hun skal hive ud af det store idrætskartotek for at stable endnu en træning sammen.


Nyhedsoverblik