Stald åbnede dørene for publikum

MIN HVERDAG: Tirsdag var der åben løsdriftsstald i Krårup ved Maribo. Her kunne man blandt andet se en ko blive insemineret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landmand Karsten Petersen fra Ottosminde i Krårup ved Maribo holdt tirsdag åben løsdriftsstald. Her kunne man følge hans 160 jerseykøer, der gik rundt i den åbne stald, hvor de kunne spise, drikke og hvile sig, som de havde lyst.

Det fortæller vores seer Bente Sonn - ØSTHOLDET - fra Holeby, som har sendt os en video fra dagen.

Hun og barnebarnet så, hvordan kvierne blev insemineret, hvordan man undersøgte om tidligere inseminering var lykkedes, hvordan yveret blev gjort klar til malkning, malkemaskinernes påsætning og køerne, der stod i række for at blive malket. Sluttelig så de en stald med små kalve.

Køer giver 3 ton mælk på to dage

- Karsten fortalte, at køerne malkedes to gange dagligt kl 03.00 og kl 14.00. Hans 160 køer giver 3 ton mælk på 2 dage. Da mælkekvoten for en tid siden var overskredet, havde han måttet slagte en del af sin besætning, skriver Bente Sonn i en mail til TV ØST.

Den kvindelige fodermester hedder i øvrigt Heidi.

I billedgalleriet kan man se Bente Sonns barnebarn klappe en kvie. Det andet billede viser en kvie vende bagdelen i vejret. Den var lige blevet undersøgt for, om tidligere inseminering var lykkedes.


Nyhedsoverblik