Spritkontrol på Lolland

Godt 100 trafikanter blev standset af færdselspolitiet ved onsdagens spritkontrol på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag eftermiddag var Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi på udkig efter spritbilister flere steder på Lolland. Mellem klokken 15.30 og 18.15 blev flere end 100 trafikanter standset.


Langt de fleste havde dog ren samvittighed. Kun en enkelt bilist blev taget med for meget alkohol i blodet.


Politiet tog dog en række andre bilister i diverse forseelser. En talte i håndholdt mobíltelefon, ti havde fejl ved lygterne, to havde ikke medbragt kørekortet, og endelig blev to sigtet for andre overtrædelser af færdselsloven.


Kontrollen foregik blandt andet på Løjtoftevej i Nakskov og på Harpelundevej i Sandby.


Nyhedsoverblik