Spritbilist rullede rundt på mark, kørte videre og var skyld i to uheld mere

En 28-årig mand var onsdag skyld i hele tre færdselsuheld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet efterlyser vidner, efter en 28-årig mand fra Søllested var indblandet i intet mindre end tre trafikuheld, da han onsdag formiddag kørte hasarderet rundt i Nakskov.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i den seneste døgnrapport.

Bilen kørte rundt i byen med meget høj hastighed og igennem flere røde lys.

Først forulykkede den 28-årige, da bilen rullede hele vejen rundt på en mark ved Kirkevej og smadrede sin egen bagrude.

Læs også
Spritbilist i varevogn kørte direkte ind i bil - en person er kvæstet
Læs også
Spritbilist i varevogn kørte direkte ind i bil - en person er kvæstet

Herefter fortsatte den 28-årige sin kørsel, hvor han på Erlingvej bakkede ind i en parkeret bil.

Det fik dog ikke manden til at stoppe. Han kørte afslutningsvist ind i en have på Strandpromenaden, og herfra kunne bilen ikke komme videre.

Søger vidner

Den 28-årige blev anholdt klokken 9.35 i haven, hvor bilen sad fast, men han blev så vred på politiet, at han nu er sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand. Derudover er han sigtet for spirituskørsel og kørsel uden førerret.

Manden blev afhørt på politistationen i Nakskov, inden han blev løsladt igen.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen. Man kan ringe på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik