533.
Så mange timers videooptagelse har ornitolog og ringmærker Lars Ulrich Rasmussen set igennem fra en havørnerede på den sydligste tange af Lolland.
- Det var ikke så kedeligt, som jeg forstillede mig, fordi der skete noget hele tiden. Men nogle gange spolede jeg lidt i optagelserne, siger Lars Ulrich Rasmussen.
Videokameraet blev sat op i 2013 med linsen rettet mod havørnereden, der er placeret 15 meter oppe i kronen på et poppeltræ på Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllkrog.
Det er aldrig kedeligt at sidde og kigge på levende dyr, fordi vi ved ikke særlig meget om dem
Flere end 100.000 danskere har hvert år fulgt med i havørnenes familieliv, siden Dansk Ornitologisk Forening i foråret 2013 begyndte at sende direkte fra Danmarks største rovfugls privatsfære i yngletiden.
Men de unikke videooptagelser skulle mere end blot underholde fugleinteresserede, mente Lars Ulrich Rasmussen. Han satte sig for at se optagelserne igennem af yngleperioden på cirka 37 dage fra 2014. Det har ført til ny viden om Danmarks største rovfugl.
Kæmper om at udruge ungerne
Lars Ulrich Rasmussen kan blandt andet dokumentere, at trods tidligere tiders forestillinger deles forældrefugle pænt om at agere varmestue over æggene i dagtimerne.
Om natten er det dog udelukkende ørnehunnen, der holder æggene varme. Hun ruger konsekvent fra solnedgang til timen før solopgang.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Når hannen og hunnen skulle afløse hinanden med at ruge på æggene, jokkede de på hinandens vingefjer og halefjer for at skubbe hinanden væk, siger Lars Ulrich Rasmussen og fortsætter:
- Rent faktisk vil hannen lige så gerne ruge på æggene som hunnen. Der er mange, som tror, at hannen bare er et skafferdyr, men sådan er det ikke. Hannen i reden er meget omsorgsfuld over for hunnen og æggene i reden. Udgangspunktet er, at hunnen ruger, mens hannen skal mase sig retten til at ruge, derfor deler de det lige over i dagtimerne.
Det har også vist sig, at havørnehunnen passer ekstraordinært godt på sine æg, når det regner. For i regnvejr nægter hun at lade sig afløse med udrugningen selv i dagtimerne, når hannen byder sig til.
- Han kan trampe lige så tosset på hunnen, som han vil, men hun nægter at flytte sig. Det handler om ren overlevelse, fordi hun vil beskytte æggene for regndråberne, forklarer Lars Ulrich Rasmussen.
Fik død troldand som dåbsgave
Videooptagelserne afslører også, at hanørnene kan være galant.
Flere gange i løbet af rugeperioden ankom havørnehannen med bytte til hunørnen, og noget tyder ifølge Lars Ulrich Rasmussen også på, at hannen lagde en dåbsgave på redekanten i form af en troldand til ørnehunnen, da det første æg var lagt.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Specielt i rugetiden sker der nogle sjove ting. Der kom et par stære op i reden og kiggede lidt, og ørnene kiggede på dem, der gik dådyr rundt i skovbunden, og jeg hørte en Pirol, der sad og sang, siger Lars Ulrich Rasmussen.
- Det er aldrig kedeligt at sidde og kigge på levende dyr, fordi vi ved ikke særlig meget om dem, når det kommer til stykket, tilføjer han.
Nordeuropas største rovfugl
- Havørnen er Nordeuropas største rovfugl. Fuglen er med sit vingefang blandt ornitologer kendt som den flyvende dør på grund af de stive, brede, rektangulære vinger og den korte, kileformede hale, som er hvid hos udvoksede fugle.
- Næbbet på en havørn er kraftigt og dolkformet og hos de voksne fugle lysende gult, mens ungfuglenes næbfarve er grålig. En, voksen havørn er også karakteriseret ved et lyst hoved, mens ungfuglenes fjerdragt er ensfarvet brun. På vingernes underside har unge havørne ofte lyse tegninger, der kan ses på nært hold.
- Havørnen er en vidt udbredt rovfugl, som forekommer fra Sydgrønland i vest gennem et bredt bælte østpå gennem Europa og Asien til Stillehavskysten. De fleste havørne i Europa findes i Norge (cirka 1200 par) og i landene omkring Østersøen samt i Østeuropa.
- I Danmark er havørnen en sjælden ynglefugl ved større søer eller fjorde, der ofte er omkranset af skov. De fleste danske ørnepar findes på Lolland og Sydsjælland, men arten yngler blandt andet også i Sønderjylland og på Sydfyn.
- Havørne bliver først kønsmodne i en alder af fem-syv år, hvor fuglene danner par og finder territorier, som de holder hele deres liv. Ungfuglene strejfer mere omkring.
- Havørnens føde består af fisk, mellemstore fugle og ådsler. Fuglen har en lidt speciel jagtteknik, hvad angår svømmefugle, fordi den ved at flyve lavt ned over fuglen gentagne gange presser den til at dykke. På den måde udmatter havørnen sit bytte, som bliver et let offer. Historier fra Norge om havørne, som tager børn på fire-fem år, er ifølge Dansk Ornitologisk Forening uden hold i virkeligheden, fordi fuglen maksimalt kan løfte sin egen vægt, som er på tre-syv kg.
- Før midten af 1800-tallet var havørnen en relativt almindelig dansk ynglefugl med en formodet bestand på cirka 50 par.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.
For Lars Ulrich Rasmussen er det vigtigt at dokumentere, at Danmarks største rovfugl deles om arbejdet med at udruge og passe ungerne.
- Der er ikke noget hierarkisk system mellem hannen og hunnen, for det er lige så meget hannen som hunnen, der fodrer ungerne. Det er en helt anden type rovfugl i forhold til for eksempel duehøgen, hvor hunnen udruger og passer ungerne, mens hannen afleverer føden, som han kommer hjem med, siger han.
Blev ramt af skud
Når den ene havørn ruger på æggene eller passer ungerne, flyver den anden ud for at jage føde. Derfor tøver han ikke med at kalde optagelserne unikke.
- Der er rigtig mange lande i Europa, som har kamera på ørnereder, men de bruger dem ikke til andet end at vise optagelserne til publikum, og det er spild af data. Det her er unikt, siger han Lars Ulrich Rasmussen om den dokumenterede overvågning af havørnenes rugeperiode.
Artiklen fortsætter under videoen.
Det næste projekt for Lars Ulrich Rasmussen bliver at gennemse videooptagelserne af tiden i reden, hvor ungerne er udklækket og forbereder sig på at flyve fra reden.
Hunnen, som Lars Ulrich Rasmussen holdt øje med, mistede livet, efter den i februar 2019 blev ramt af skud. Dansk Ornitologisk Forening ved ikke, om hannen stadig lever.
Reden på Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllkrog er sidenhen blevet overtaget af et andet ørnepar.