Spareplaner vil ramme Fejø hårdt

Øboerne på Fejø, Femø og Askø nord for Lolland frygter nu, at børnefamilier vil forsvinde fra øen. Lolland Kommune varsler nedskæringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland Kommune har tidligere meldt ud at nedskæringer på færgedriften til Fejø, Femø og Askø er på vej. For at finde besparelser på budgettet kan en lukning af Fejø skole, børnehave og fritidshjem nu også blive en realitet.

Det vil betyde, at godt 30 børn må gå i skole på Lolland. Kommunens spareplaner vil blandt andet få konsekvenser for familien Tøgern, der bor på Fejø.

- Hvis kommunen vælger at lukke skolen, så vil vi flytte tilbage til det storkøbenhavnske område, hvis vi kan få solgt huset. Det var jo netop derfor, at vi besluttede at flytte hertil, fordi der var en skole og børnehave, siger Kasper Tøgern.

Formanden for Lolland Kommunes Ø-kontaktudvalg ser ikke lyst på Fejøs fremtid, hvis kommunens planer bliver vedtaget.

-  Meget af livet forsvinder. Det bliver jo ældre kun mennesker, der er tilbage, og børnefamilierne vil flytte herfra, siger John Larsen.


Nyhedsoverblik