Sparekasse erklæret konkurs ved en fejl

Sparekassen Lolland er erklæret konkurs. I hvert fald ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er dog tale om en skrivefejl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sparekassen Lolland blev erklæret konkurs i et register fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for en uge siden. Det skriver Folketidende i dag.

Der var dog tale om en tastefejl. Man var kommet til et indtaste det forkerte cvr-nummer. Meddelsen blev opdaget her til formiddag, og der er blevet sagt skriftligt undskyld til sparekassens advokat.

- Selvfølgelig kan der ske fejl. Men en fejl som denne her må simpelthen ikke forekomme. Det er uhyre ærgerligt og ubehageligt, siger direktør Lynge Thang Jørgensen, Sparekassen Lolland, til Folketidende.