Sovende spritbilist anholdt med bilen tændt

En 26-årig mand blev i nat anholdt for spritkørsel, efter at politiet havde fundet ham sovende bag rattet i en tændt bil med tomme øldåser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 26-årig mand gik tilsyneladende ud som et lys i nat, da han sad bag rattet i sin bil.

I hvert fald var det her politiet fandt ham klokken 1.30 på Fuglsevej uden for Holeby. Her holdt den 26-årige i en bil med motoren i gang, men selv var han faldet i søvn på førersædet.

Det viste sig, at han lugtede af spiritus, og at der var flere tomme øldåser i bilen.

Den 26-årige mand, der kommer fra Holeby, blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.


Nyhedsoverblik