En ny lov skal forhindre, at kommuner i hovedstadsområdet har mulighed for økonomisk at tilskynde borgere på overførselsindkomst til at flytte til en anden kommune. I dag kan fraflytterkommunen yde tilskud til flytning, men fremover skal det være tilflytterkommunen, der administrerer regler om flyttehjælp.
Lovforslaget kommer til afstemning i april, men møder allerede kritik, blandt andet af Dansk Socialrådgiverforening.
- Det er da godt for kommunerne, at de får løst deres problem. Men forslaget løser ikke de helt grundlæggende sociale problemer, vi har - nemlig, at de enkelte borgere bliver ladt i stikken, fordi de ikke kan betale deres husleje, siger Mads Bilstrup, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Udsatte risikerer et nej tak
I sidste uge blev integrationsydelsen, der nu hedder selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelsen, sænket med 2.000 kroner. Samtidig rammer kontanthjælpsloftet mange borgere, lyder det.
Det er da godt for kommunerne, at de får løst deres problem. Men forslaget løser ikke de helt grundlæggende sociale problemer, vi har
- Mange borgere har ikke råd til at sidde i deres nuværende bolig, og de kigger sig derfor om efter en billigere bolig. Hvis Lolland Kommune - eller andre kommuner - så siger nej tak til at modtage dem og hjælpe med flyttehjælp, så risikerer vi, at de ikke kan betale deres husleje og bliver sat ud, siger Mads Bilstrup.
Boligudlejere skal certificeres
Socialdemokratiet støtter lovforslaget, men mener, at det kun er første skridt på vejen. Derfor har næstformand for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, Lennart Damsbo-Andersen (S) i dag kaldt Øknomi- og Indenrigsminister Simon Emil Amitzbøll (LA) i samråd om sagen for at presse på for yderligere skærpelser.
Socialdemokratiet foreslår blandt andet, at boligudlejerne skal igennem en certificering for at udelukke brodne kar, og at kommunerne får mulighed for at godkende udlejningsboliger, der ikke har kunnet lejes ud i et år. Det skal forhindre, at borgere flytter ind i kondemneringsklare boliger, og at kommunerne får udgifter til at genhuse familierne.
Et forslag, som Dansk Socialrådgiverforening bakker op om.
- Det lyder fornuftigt, at den enkelte kommune laver en slags ”sundhedsgodkendelse”. Det private udlejningsmarked er et klondike, hvor udlejerne spekulerer i dem, der i forvejen er svage, mener Mads Bilstrup.
Idyllisk om sommeren
Formanden for Socialchefforeningen og social-, sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune, Helle Linnet, mener også, at det er et godt, hvis kommunerne får hjemmel til at godkende udlejningshuse, der ikke har kunnet lejes ud i et år.
Et hus kan se meget idyllisk ud om sommeren, når stokroserne er i blomst. Men når så vinteren kommer, viser det sig, at der er råd og svamp
- Sådan et hus kan se meget idyllisk ud om sommeren, når stokroserne er i blomst. Men når så vinteren kommer, viser det sig, at der er råd og svamp, og at borgerne bliver syge af at bo der. Hvis kommunen skal give boligydelse, skal forholdene være i orden og kunne dokumenteres, så kommunen ikke får udgifter til at genhuse borgerne, fordi boligen er for ringe og gør dem syge, siger hun.
Rige kommuner skal udligne med fattigere
Som Socialdemokratiet mener Dansk Socialrådgiverforening også, at den nye lov vedrørende flyttehjælp ikke bør stå alene. For at undgå, at borgerne bliver svigtet, foreslår foreningen, at der skal laves udligning af økonomi og forpligtende aftaler om hver enkelt borger eller familie mellem fraflytterkommunen og tilflytterkommune.
- Det skal være en ansvarlig aftale, hvor alle borgernes udfordringer og behov kommer frem i lyset. Det er kun rimeligt at velkonsoliderede kommuner er med til at betale til de fattigere kommuner, for der kan være mange sociale udgifter, når en udsat familie flytter. Udgifterne drejer sig jo ikke kun om hjælpen til at flytte i en billigere bolig, siger Mads Bilstrup.
Regeringen fremsætter lovforslaget om social eksport i april, så ændringen kan træde i kraft fra 1.juli i år.