Historien taler sit tydelige sprog: Her er det størst chance for sne

Der kan være store regionale forskelle på, hvor sneen falder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vinteren står for døren, og spørgsmålet melder sig: Bliver julen hvid i år?

Tiden må vise det, men bor du i den sydlige del af regionen, så er du allerede godt begyndt, hvad det angår. For i sammenligning med den øvrige del af regionen er det syd på, sneen ofte falder hyppigst.

Det mærkede Arthur Kortsen fra Nørreballe på Lolland på tætteste hold i 2018. I fire dage stod den på barsk, udfordrende, men også meget smukt vintervejr. Det var bidende koldt, og der blev målt ned til -12,9 grader på Lolland.

- Det var hvidt, smukt, rent og lækkert. Selvfølgelig var det også lidt irriterende, forstået på den måde, at jeg havde lidt svært ved at komme frem eller tilbage, siger Arthur Kortsen i dag. 

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: TV2 Vejret

Den meteorologiske forklaring på forskelligheden i mængden af sne kommer her fra TV2 Vejrets Lone Seir: 

- Når luft blæses ned mod os fra øst og nordøst, vil den nordlige del af regionen rammes af næsten tør luft fra Sverige, mens den sydlige del rammes af luft, der har rejst i lang tid hen over den lune Østersø.

- Når iskold polarluft fra Sibirien blæser ned mod os, vil den store temperaturforskel mellem luften og den lune Østersø give opstigende luft – det, vi meteorologer kalder konvektion - og med i den opstigende luft fordamper der store mængder fugt op i luften. Den tid, luften er over havet, har stor betydning for, hvor meget fugt der kommer med op, siger hun.

- Sne er jo skønt

I 2018 kom der ikke færre end to små intense lavtryk ind over den sydlige del af regionen fra øst på kort tid – begge med store mængder af sne.

Under en af landets værste snestorme - ’Vinterkrigen 1978-79’ - fik den sydlige del af regionen også mere sne end resten af regionen. Her kom der op mod en halv meter på fire dage. Også dengang trak kold polarluft hen over Østersøen. 

Artiklen fortsætter under billederne fra snevejret i halvfjerdserne: 

 
  Foto: TV2 Vejret
 
  Foto: TV2 Vejret

Om julen 2020 bliver lige så sneheftig som den i halvfjerdserne eller 2018, skal være usagt i denne artikel. Men Arthur Kortsen ville ikke have noget imod det.

- Engang imellem kommer der snevejr, og det er jo bare skønt.


Nyhedsoverblik