Snæver sejr over bundhold

Team Sydhavsøerne leverede en sløj indsats mod Stoholm søndag eftermiddag. Men det rakte alligevel til en sejr på 26-24 i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kravet til Team Sydhavsøerne var en sejr i søndagens opgør mod Stoholm, der ligger i den tunge ende af tabellen. I en tæt kamp om pladserne til oprykningsspillet var der ikke råd til at snuble hjemme i Maribo.

Indstillingen og koncentrationen var dog ikke nogle af varemærkerne for hjemmeholdet, som fik det unødig svært. Omvendt fik et tamt udehold pludselig blod på tanden i en målfattig 1. halvleg. Den stod 10-11 ved pausen.

I 2. halvleg fik Team Sydhavsøerne bedre gang i målscoringen, men der var stadig koncentrationssvigt, som betød tekniske fejl og brændte chancer. I sidste minut var hjemmeholdet kun foran med et enkelt mål, men Philip Monberg slog sejren fast i sidste angreb.

Det endte 26-24 til Team Sydhavsøerne, men spillet skal forbedres gevaldigt, hvis holdet skal få point i næste kamp mod Randers.


Nyhedsoverblik