Småøer får begrænset hjemmehjælp: Det er på ingen måder i orden

Mange danske småøer oplever et problem med hjemmehjælp i begrænsede tidsrum, ifølge formanden for Foreningen af Danske Småøer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan være svære forhold for ældre og sengeliggende generelt. Men der er samfundet indrettet således, at der kommer hjælp, hvis man har svært ved at klare hverdagen selv.

Dog oplever mange små øsamfund en anden service end resten af samfundet. Eksempelvis på Femø, i Lolland Kommune, for der stopper hjemmehjælpen allerede klokken 13.

Det skriver DR.DK.

Øboen Inge-Lise Bisted fra Femø oplever at flere ældre føler sig tvunget til at forlade øen, eller at de er afhængige af pårørende.

- Det er på ingen måder i orden. Netop på småøerne er livskvaliteten i top for de fleste ældre, og de vil gerne have lov at blive boende på deres ø - også når de bliver plejekrævende, siger Inge-Lise Bisted til DR.DK.

Formand: Det er et problem på flere øer

Inge-Lise Bisted møder fuld opbakning fra formanden for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther. Hun fortæller, at hjemmehjælpen er et problem på en række af de danske småøer. 

logo_lolland_kommune.jpg
Læs også
Døende mand kunne ikke få hjælp – plejepersonalet tog færgen tidligt hjem
logo_lolland_kommune.jpg
Læs også
Døende mand kunne ikke få hjælp – plejepersonalet tog færgen tidligt hjem

- Kommunerne får tilskud til de meromkostninger, der er ved at have mindre øer, og det gælder også ældreområdet. Derfor bør vi have bedre forhold på det område, siger hun til DR.DK.

Borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), har valgt ikke at kommentere på sagen. 

100922_Omoe.jpg
Læs også
Småøerne kæmper fortsat med faldende indbyggertal
100922_Omoe.jpg
Læs også
Småøerne kæmper fortsat med faldende indbyggertal

Nyhedsoverblik