Slædehunde i Knuthenborg Safaripark

Her I weekenden står Knuthenborg Safaripark i ulvenes tegn. I den forbindelse har dyreparken inviteret en masse slædehunde og deres ejere til parken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hen over weekenden er der masser af slædehunde i Knuthenborg Safaripark. Dyreparken har et ulvetema her i weekenden. Slædehunde er nært beslægtede med ulve, og derfor har parken arrangeret, at besøgende kunne møde en masse slædehunde. Det er slædehunde og deres ejere fra foreningen Polarhundeklubben, der viser sig frem hen over weekenden.

I forbindelse med arrangementet kan heldige besøgende få en tur med slædehundene rundt i parken. Derudover gav en hundetræner gode råd til, hvordan hundeejere kan opdrage deres hunde.

Der var ikke mødt synderligt mange mennesker op i dag, men de fremmødte var meget nysgerrige omkring de mange energiske og kraftfulde hunde.

 


Nyhedsoverblik