Skud i Nakskov kom fra en gaspistol

Politiet har fundet våbnet, der blev brugt i forbindelse med skudepisoden i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De skud, der blev affyret tirsdag aften ved Fjordskolens Byskovafdeling i det centrale Nakskov, kom fra en gaspistol.

Det viser politiets undersøgelser, skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fandt våbnet og kunne konstatere, at det er en gaspistol, og der ikke har været affyret projektiler.

En yngre mand med relationer til bandemiljøet blev anholdt tirsdag aften. Den unge mand er blevet sigtet, afhørt og er nu løsladt, men han kan forvente et retsligt efterspil.