Skolelever som toiletvagter

Elever sørger med en ny vagtordning for rene toiletter på Sakskøbing Skole på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ledelsen på Sakskøbing Skole på Lolland har fundet på en helt ny metode til at bekæmpe et problem, som rigtig mange skoler har kæmpet med i rigtig mange år, nemlig ulækre toiletter.

Metoden går ud på, at elever skiftes til at sidde vagt uden for toiletterne. Når en anden elev går ind på toilettet, får vedkommende en brik, som så skal afleveres på vej ud igen. Når brikken bliver afleveret, tjekker vagten så toilettets tilstand, og hvis ikke den er i orden, bliver toiletbrugeren bedt om at gøre bedre rent.

Sakskøbing Skole indførte ordningen i forbindelse med en emneuge, hvor der var fokus på hygiejne. Det begyndte i 0. klasse, men efterhånden som skolen oplevede, at ordningen virkede, er den nu også blevet udbredt til de lidt større klasser.

Udover at få rene toiletter har Sakskøbing Skole også et andet sigte med ordningen:

Rent pædagogisk anskuer vi ordningen som almendannende, idet eleverne dels lærer at rydde op efter sig selv, og desuden lærer gode toiletvaner - med yderligere øget hygiejnebevidsthed til følge. Og da sundhedsområdet jo ikke er at finde direkte på skemaet, kan man anse ordningen som en del af den understøttende undervisning, skriver skolen i sin beskrivelse af ordningen.

 

 

 


Nyhedsoverblik