Skilteflop på Farøbroen: Fik lov at hænge i seks dage

De 25 nye skilte på Farøbroen, der skal henvise trafikkanter til broens nødfortov, er så forvirrende, at de nu skal udskiftes igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er nu blevet opsat nye skilte, der skal forklare trafikkanter, hvordan de skal handle, hvis de havarerer på Farøbroen. Små orange piktogrammer har anvist, at man ved uheld, havari og lignede skal skræve over broernes betonautoværn og ind på det nødfortov, som løber langs broerne i begge retninger. Det skriver Folketidende.dk.

Piktogrammerne er dog små, svære at få øje på og forvirrende.

Gennem årene har der været nogle tragiske episoder, hvor bilister der er gået i stå på broen, er blevet ramt af andre bilister. Det har kostet både alvorlige ulykker og flere dødsfald.

Skilte magen til dette blev sat op på Farøbroen for seks dage siden - den 23. juni. Nu skal de erstattes.
Skilte magen til dette blev sat op på Farøbroen for seks dage siden - den 23. juni. Nu skal de erstattes. Foto: TV2 ØST

Da Folketidende.dk, i efteråret 2013, spurgte Vejdirektoratets om muligheden for en skiltning, som kunne oplyse om nødfortovet, lød svaret, at det både var dyrt og omstændeligt. 

- Når vi gør noget, skal vi gøre det rigtigt. Det vil tage lang tid at få lavet nogle analyser af, hvad der er den bedste løsning, sagde sagsansvarlig for Farøbroerne hos Vejdirektoratet, Hans-Aage Cordua, i september 2013.

Efter gentagne forespørgsler meddelte Vejdirektoratet i oktober 2015, at man ville bruge vinteren på at få designet nye skilte og mere informative skilte.

Afdelingsleder for bygværker i Vejdirektoratet,  Niels Højgaard Pedersen, havde overtaget sagen, og han forklarede at skiltene skulle havde været klar i april.

Efter skiltene blev sat i produktion, skulle de godkendes både af politi og Vejdirektoratet. Politiet gav deres godkendelse i juni, hvorefter skiltene kom hjem. Og så manglede beslagene.

Erkender at skilte kan være forvirrende

Skiltene blev sat op på broen den 23. juni. Fem mand fra Vejdirektoratet og to arbejdsbiler var mødt op broerne og monterede skiltene med 300 meters mellemrum på cementautoværnet ind til nødfortovet.

På skiltet står teksten: ”Brug nødplads ved havari” og deruden er der et billed af pile i begge retninger. Det giver ikke nødvendigvis oplysningen om at søge ind på nødfortovet. Det er især problematisk for udenlandske trafikanter, som ikke kan læse dansk.

 De kan godt virke misvisende, derfor så reparere vi dem, og sætter et piktogram hen over teksten, siger Niels Højgaard Pedersen 

- Det kritik tager vi til os, og de kan godt virke misvisende, derfor så reparere vi dem, og sætter et piktogram hen over teksten, siger Niels Højgaard Pedersen til TV ØST.

- Så sætter vi et piktogram af en mand der flugter, og så kan man se, at man kan evakuere sig til begge sider, hvis man går i stå.

De 25 skilte, som blev sat op i sidste uge, har ifølge Folketidende.dk kostet cirka 13.000 kroner plus moms i produktion, dertil kommer udgifter til opsætning.


Nyhedsoverblik