Siger farvel til Danmark i hjemmebygget autocamper - kommer hjem når pengene slipper op

Et ungt par fra Nakskov har gjort deres drøm til virkelighed. De er taget ud for at opleve verden på ubestemt tid i en selvbygget autocamper.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var på ægte dansk sommermanér, Lennard Christian Petersen og Nanna Jytte Ibsen tirsdag eftermiddag blev sendt afsted på deres livs eventyr.

Med pølser på grillen, øl i glassene og masser af dannebrogsflag i haven tog familie og venner afsked med det unge kærestepar fra Nakskov.

Nu bliver den hjemlige hygge skiftet ud med det store udland.

quote Vi har overhovedet ikke planlagt noget. Det bliver bare, hvad vi nu har lyst til

Nanna Jytte Ibsen, Nakskov

- Der er sommerfugle i maven. Vi glæder os meget til at komme afsted. Man kan mærke, det er ved at være nu, sagde det spændte par kort inden afgang.

Lennard Christian Petersen og Nanna Jytte Ibsen har brugt flere måneder på at bygge en gammel Mercedes Sprinter om til en hjemmelavet autocamper. Nu gør de dét, som mange nøjes med at drømme om. De har opsagt både job og lejlighed for at tage på en lang køretur ud for at opleve verden.

- Det bedste bliver friheden. Vi kan rykke os alt efter vejr eller temperament. Vi behøver ikke planlægge noget. Vi kan gøre, hvad vi vil. Bare nyde naturen og det hele, fastslår Nanna Jytte Ibsen.

Kærestepar forlader job og lejlighed
Foto: Anders Garde - TV2 ØST


Corona begrænser

Parret kan dog endnu ikke gøre helt som de selv vil. Coronapandemien giver fortsat nogle begrænsninger.

- Vi ville egentlig have kørt nordpå til at begynde med, men Norge har endnu ikke åbnet for, at man må køre ind. Så nu vælger vi at tage sydpå til Italien, siger Lennard Christian Petersen.

Efter det ligger mulighederne helt åbne.

- Vi har overhovedet ikke planlagt noget. Det bliver bare, hvad vi nu har lyst til, griner parret.

Læs også
Kærestepar forlader job og lejlighed - rejser Europa rundt i en hjemmebygget varevogn
Læs også
Kærestepar forlader job og lejlighed - rejser Europa rundt i en hjemmebygget varevogn

De har indrettet deres varevogn med både seng, køkken og siddepladser. Og så er der endda god opbevaringsplads til blandt andet parrets cykler. En ombygning, der har kostet både tid og penge.

- Vi har boet billigt og sparet alle de steder, hvor der kunne spares. Vi har passet på pengene. Og så har vi lavet alt på bilen selv og fået masser af hjælp af familie og venner, fortæller parret.

TV2 ØST mødte Lennard Christian Petersen og Nanna Jytte Ibsen under forberedelserne i april.

Netop familiemedlemmer og venner har nu vinket farvel til Lennard Christian Petersen og Nanna Jytte Ibsen. Der var tårer at spore i op til flere øjenkroge, da parret satte sig ind i deres velindrettede Mercedes Sprinter og startede motoren. De ved endnu ikke med sikkerhed, hvornår de vender hjem igen.

- Enten til pengene slipper op, eller når vi ikke synes, det er sjovt at være afsted længere, lyder det fra Lennard Christian Petersen.

Parret har oprettet en profil på det social medie Instagram, hvor man kan følge deres rejse


Nyhedsoverblik