Se billederne: Her får du sommerhus til under en million

Er du til udsigt, stor have eller mange kvadratmeter? Det meste kan lade sig gøre, hvis du leder efter en flexbolig. Nogle koster endda under 500.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Se billeder af de billige huse længere nede i artiklen

Mange i de større byer drømmer om et sommerhus - og det er faktisk muligt at kombinere livet i storbyen med fred i weekenden for en overkommelig pris. På Lolland, Falster og i Vordingborg bliver der nemlig solgt markant flere af de såkaldte "flexboliger" end andre steder.

Kristian Stangerup
Læs også
Flexboliger hitter: En bolig der giver andre muligheder
Kristian Stangerup
Læs også
Flexboliger hitter: En bolig der giver andre muligheder

- Mange bruger ordningen som et alternativ til et sommerhus. Ofte kan køberne få et bedre hus til en billigere penge, fortæller ejendomsmægler Klaus Andersen fra EDC i Maribo.

900 solgt som flexboliger

Mægleren har selv en stribe boliger til salg, som sagtens kunne ende som flexbolig. Ordningen trådte i kraft i 2013. Og siden da er der solgt knap 900 flexboliger i de tre kommuner.

- Vi har mange der køber en flexbolig som fritids- eller sommerhus og når de så går på pension, vælger det at bo der hele året, siger ejendomsmægler Klaus Andersen.

På Lolland og Falster kan man få flere spændende boliger til under en halv million. Skal det være lidt længere nordpå, kan man i Vordingborg få flexbolig-egnede huse til under en million:

Hvad er en flexbolig?

Flexbolig betyder at det er muligt for en køber at søge kommunen om at få lov til at bruge boligen som fritidsbolig – altså at man ikke behøver bo der hele året.

Det er muligt at få en forhåndsgodkendelse til at bruge boligen som flexbolig hos kommunen.
I Lolland Kommune kan langt de fleste boliger laves om til flexboliger, i Guldborgsund Kommune kan man ikke købe en flexbolig i Nykøbing Falster, Sundby og Nordbyen samt de områder, der er omfattet af en lokalplan.

I Vordingborg Kommune er bestemmelserne om flexboliger meget fleksible.

Anderstrupvej, Maribo: 399.000 kroner

 
  Foto: EDC

Tæt ved domkirkebyen Maribo finder man både skøn natur, Knuthenborg safaripark og det lille hus her, hvor der både er udestue og overdækket terasse. Se boligen hos EDC her.

 
  Foto: EDC
 
  Foto: EDV

Torebyvej, Toreby: 495.000 kroner

 
  Foto: Nybolig

Er man til bindingsværk, stråtag og alt andet, der rimer på Morten Korch, er der mange muligheder ved Toreby på det østlige Lolland - kun få kilometer fra Nykøbing Falster. Se boligen hos Nybolig her.

 
  Foto: Nybolig

Aastrupvej, Stubbekøbing: 199.000 kroner

 
  Foto: Nybolig

Huset her på Falster trænger måske nok til en kærlig hånd eller to. Men med en pris på 199.000 kroner vil de fleste nok også have luft nok i budgettet til en del forbedringer. Se boligen hos Nybolig her.

 
  Foto: Nybolig

Niels Clausens Vej, Toreby: 475.000 kroner

 
  Foto: Nybolig

Er man til en lys bolig med bindingsværk, idyl fra 1800-tallet og en stor have, er der mange mulgiheder ved Toreby på det østlige Lolland. Se boligen hos Nybolig her.

 
  Foto: Nybolig
 
  Foto: Nybolig

Fjelde Byvej, Sakskøbing: 399.000 kroner

 
  Foto: EDC

Det er ikke mange steder i landet, man finder en nyistandsat bolig til under en halv million. Men det gør man altså lidt uden for Sakskøbing på det østlige Lolland. Huset har både en hyggelig pejs, et dejligt lyst køkken og en stor have. Se boligen hos Nybolig her.

 
  Foto: EDC
 
  Foto: EDC
 
  Foto: EDC

Under en million i på Sydsjælland og Møn

Synes man at Lolland og Falster er lovligt langt væk, er der også mange muligheder i Vordingborg Kommune, som foruden det sydligste Sjælland også rummer den skønne ø Møn. Her er der flexbolig-egnede huse til mellem 500.000 og 900.000.

Bakkehøjvej, Askeby på Møn: 745.000 kroner

 
  Foto: Home

Huset her har et lidt ældre køkken - men der er både udsigt til marker og en stor, åben førstesal med loft til kip. Se boligen hos Home.

 
  Foto: Home
 
  Foto: Home

Guldhøjvej, Gl. Kalvehave: 875.000 kroner

 
  Foto: Home

På det sydligste Sjælland ligger Gl. Kalvehave - og det lille, gennemrenoverede hus her på 88 kvadratmeter. Se boligen hos Home.

 
  Foto: Home
 
  Foto: Home

Smedestræde, Bogø: 545.000

 
  Foto: Home

Er drømmen øhygge og Morten Korchsk idyl er Bogø måske sagen. Foruden en prægtig natur har øen også et stærkt sammenhold og kort vej til oplevelser på både Møn, Falster og Sydsjælland. Se boligen hos Home her.

 
  Foto: Home

Nyhedsoverblik