Scandlines kaster terningerne igen - sag om brætspil ender hos EU

Scandlines tager brætspil til EU-Kommissionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I efteråret hev rederiet Scandlines Femern A/S i retten på grund af et brætspil, som Femern A/S står bag.

Ifølge rederiet stiller brætspillet Scandlines i et negativt lys. 

Stævningen ved Sø- og Handelsretten for brud på markedsføringsloven er siden blevet fulgt op af en sag ved EU-Kommissionen. Det skriver finans.dk. 

- I forlængelse af vores klage i Danmark har vi naturligvis også bedt EU-Kommissionen om at kigge på lovligheden af de her markedsføringstiltag, siger Anette Ustrup Svendsen, pressechef i Scandlines, til finans.dk.

I brætspillet udløser det en straf at lande på felterne Rødby og Puttgarden ”på grund af omstigning fra færgen”.

- Vores klage drejer sig ikke kun om et spil. Vi har klaget til EU, fordi vi mener, at Femern A/S bruger nogle penge, de ikke har. Det er skatteyderkroner, som de bruger på at miskreiditerer vores service i stedet for udleukkende at lave informerende oplysningsmateriale. At de så har lavet et tåbeligt spil er sådan set bare en sidebemærknin, siger Anette Ulstrup Svendsen til P4 Sjælland.