Scandlines får fornem pris for hybridfærge

Rederiet har netop modtaget en prestigefyldt pris for sit arbejde for at sejle mere miljøvenligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er tale om en international og formen pris, som rederiet Scandlines har fået ved den årlige Shippax Ferry Shipping Conference.

Scandlines får prisen for sit arbejdet med at omstille M/F Prinsesse Benediktes dieselelektriske fremdriftssystem til det nuværende hybridsystem og for at satse på, at lagre overskydende energi i batterier om bord.

En uafhængig jury af eksperter indenfor skibsfarts har udvalgt de forskellige vindere og prisen anses ifølge en pressemeddelelse for at være en af de fineste.

-          Det er altid meget tilfredsstillende at blive anerkendt for sit arbejde, og det er endnu mere tilfredsstillende, når anerkendelsen kommer fra branchens kollegaer og på grundlag af vores indsats og strategi vedrørende mere bæredygtig færgefart, siger Søren Poulsgaard Jensen, der er CEO i Scandlines i en pressemeddelelse.

Scandlines er det første færgerederi, som i stor stil har satset på en decideret hybridfærge. Scandlines’ hybridfærge M/F Prinsesse Benedikte kan med hybridsystemet optimere driften af skibsmotorerne, så brændstoffet udnyttes bedst muligt.

Rederiet forventer,  at kunne reducere CO2-udledningen med op til 15 procent. Erfaringerne med hybridsystemet er så gode, at de tre øvrige passagerfærger på Rødby-Puttgarden også skal ombygges til hybridfærger i løbet af 2014. 


Nyhedsoverblik