Satte ild til egen lejlighed

En kvinde fra Rødbyhavn ventes søndag at blive fremstillet i grundlovsforhør, efter at hun natten til søndag hældte brandbar væske ud i sin egen lejlighed og satte ild til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet ved endnu ikke, hvad der ved fire-tiden fik en 24-årig kvinde til at sætte ild i sin egen lejlighed i etagebyggeriet Kongeleddet i Rødbyhavn.

Beboere evakueret
Der var en mandlig bekendt tilstede i lejligheden, og han fik kvinden ud og alarmeret brandvæsenet, der var hurtigt fremme ved lejligheden. Skaderne efter branden blev begrænset til lejligheden, men på grund af en del røg i opgangen valgte brandfolk og politi alligevel at vække beboerne i opgangen og få dem ud, indtil slukningen var overstået.

Kvinde i grundlovsforhør
De andre beboere kunne dog hurtigt vende tilbage til deres lejligheder. Kvinden blev arresteret og ventes at blive stillet for en dommer i løbet af søndag.

Flere påsatte brande
I 2009 blev kongeleddet ramt af en stribe påsatte brande. Den sidste brand var i november 2009, hvor en 45-årig mand blev anholdt for ligeledes at sætte ild i sin egen lejlighed.


Nyhedsoverblik