Ruth Evensen vil i byrådet

En lokalliste med udgangspunkt i frimenigheden Faderhuset vil gå til kamp for at vinde pladser i kommunalbestyrelsen i Lolland Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal være billigere at låne til et hus på Lolland end i resten af landet. Og der skal oprettes en privat skadestue på Lolland.

Det er nogle af mærkesagerne for en ny lokalliste på Lolland, der har udgangspunkt i frimenigheden Faderhuset.

Listen er døbt Frit Lolland, og præsenterer tirsdag 10 kandidater til kommunalvalget. Øverst på listen står præsten Ruth Evensen.

Stort sammenfald med Frihedskæmperne

Frimenigheden Faderhuset har base i Bandholm på Lolland, og listen fremhæver da også frimenighedens arbejde i byen.

Ruth Evensen er selv præst og medstifter af frimenigheden, der især kom i offentlighedens lys under urolighederne efter Ungdomshusets rydning og nedrivning i København i 2007.

Ruth Evensen er i forvejen leder af partiet Frihedskæmperne, der med basis på den yderste højrefløj forsøger at blive valgt til Folketinget. 6 af de 10 opstillede kandidater på lokallisten Frit Lolland er samtidig medlemmer af initiativgruppen i Frihedskæmperne.

Du kan besøge lokallisten Frit Lolland her.


Nyhedsoverblik